Udnyt dit bibliotek på det groveste

Mange af os har sikkert sjældent været på biblioteket, og hvis det endelig er sket, så har det formodentlig væres i et skolemæssigt ærinde. Men det kan helt klart anbefales at udnytte dit lokale bibliotek, da det kan give dig rigtig meget – og det bedste af det hele er, at det er gratis.

Nogle af de ting, jeg selv bruger biblioteket til, er eksempelvis at låne bøger. Wow, surprise. Men jeg har primært benyttet det til at læse iværksætter bøger, som de faktisk har på biblioteket. I stedet for at gå ud fra, at nej, de har nok ikke bøger med Martin Thorborg, Jesper Buch og Thomas Rosenstand – og tjek lige bibliotek.dk først. Jeg udnytter det på det groveste, nu hvor jeg ved, at de også har nyere bøger på lager rigtig hurtigt. Da jeg eksempelvis ville læse Jesper Buchs ‘Kick-Ass’, så fandt jeg den kort tid efter udgivelsen på bibliotek.dk, og lånte den straks. Du har minimum en måned til at læse den, og du slipper for at betale for den.

Men selvfølgelig kommer det nok ikke som en overraskelse, at biblioteket kan låne dig bøger gratis. Men hvad kan du så ellers bruge det til? Jo, jeg har flere gange taget turen ned til mit bibliotek for at lave lektier eller læse. Der er en dejlig ro og en koncentreret stemning på et bibliotek, som gør dig endnu mere fokuseret på det, du laver. Derudover er der også, ihf. på mit bibliotek, gratis adgang til nettet. Og så har de en lille cafe, så man ikke går helt sukkerhold. Så i stedet for at sætte dig på cafe med larmende unger og dårlige nerver over, at du skal bestille noget for at beholde dit bord, så prøv biblioteket.

Hvis du savner underholdning, så kan jeg anbefale at kigge i deres konsolspil/dvd sektion. Nok er der en masse gamle udgivelser, men hvis du søger på bibliotek.dk først, så kan du hurtigt bestille nyere udgaver hjem – endda rigtig mange fra 2012 sågar, som er klar til afhentning inden for få dage.

Så lad vær med at blive skuffet over, at du ikke lige kan finde din bog eller din film på biblioteket – chancerne for, at du kan finde det, du søger på bibliotek.dk, er ganske gode.

Så udnyt biblioteket på det groveste!

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *