Sådan får du flere backlinks – helt gratis

Hej!

Det er sgu længe siden sidst. Men når man ikke har haft noget at fortælle, så giver det heller ikke mening at lave opdateringer…

Dette er en kopi af mit seneste nyhedsbrev, hvis du ikke skulle have fået læst det.

Jeg hedder Sander, og jeg har været halvdød i 9 måneder…

Disclaimer:
Det vil være så fesent at skrive til dig efter så lang tid med en masse pladder om, hvad jeg har lavet, og hvordan jeg har det, for så at slutte af med at skulle sælge dig et eller andet.

Så skal vi ikke bare smække svesken på desken med det samme – jeg har noget at sælge dig. Men det koster ikke penge. Det er en ny gratis service, jeg netop har sat i luften, og jeg håber, at du vil læse med og høre om det til sidst.

Sådan. Så kan du ikke blive overrasket, når vi vender tilbage til det til sidst i denne mail.

Jeg har haft et år 2017, indtil videre, som har været væk fra rampelyset.

Jeg har lukket min tekstforretning ned.

Jeg har ikke skrevet blogindlæg.

Jeg har tænkt mig om. For det har jeg haft brug for.

Og med overvejelser om skole, uddannelse, fast job osv., er jeg faldet tilbage på den gode gamle hylde – iværksætteri. At være selvstændig. At være fri.

Det er det, jeg kender og elsker. Og selvom det for dig kan lyde mærkeligt, at man kan føle sig tryg i ikke at vide, hvordan man tjener pengene til næste husleje, ikke er sikker på at tjene nogle penge overhovedet, ikke ved hvad i morgen byder på osv., så er det der, jeg føler, at jeg hører hjemme.

Jeg lover dig, at der nok skal komme nyt fra mig i den kommende tid. Jeg har fået mine kræfter igen. Jeg er mentalt oven på.

Dette skyldes bl.a. en masse aktive valg og fravalg, som jeg har taget i mit liv på det seneste.

Jeg er begyndt at dyrke regelmæssig motion.

Jeg har tabt mig 20 kg.

Jeg har skåret alkohol helt ud af mit liv.

Jeg er begyndt til dans (jep, du læste rigtigt – fodboldklovnen og computernørden fylder nu torsdag aften ud med pardans).

Jeg har valgt at lukke min tekstforretning og dermed også sige farvel til en årlig omsætning, der sidste år løb op i omkring 300.000 kroner.

Og en masse andre ting. Men dem kan jeg komme tilbage til på et senere tidspunkt.

Men hvorfor skriver jeg så til dig nu? Har han noget at sælge, som han bare vil kaste i halsen på os?

Både og.

Jeg vil give dig noget gratis, og noget som har værdi. En og samme ting.

Få gratis backlinks. Hver måned.

I takt med at jeg har lukket min tekstforretning ned, er der blevet plads, mulighed og en nødvendighed for mig at lave noget nyt.

Og det første, jeg kastede mig over i tidernes morgen (omkring maj måned i år), var en webshop. Hvis du ikke allerede ved, hvad det er for en, venter vi lige lidt med den. Ellers må du i gang med Google :-)… Men jeg lover, at vi nok skal komme tilbage til det i løbet af året.

Og nu er jeg klar med en helt anden ting.

En gratis service.

En service, der kan give værdi til dig, der har din egen hjemmeside, og som har problemer med at få gode resultater i søgemaskinerne, eller som har udfordringer med at lave linkbuilding for få midler.

Servicen giver dig 15 nye gratis backlink muligheder hver eneste måned. Du skal blot tilmelde dig med en e-mail, og så sender jeg ellers 15 klar-til-at-kopiere backlink muligheder af sted mod dig en gang om måneden.

Navnet på servicen er TheBacklink.club, og du kan klikke dig ind via linket her, hvis du vil se siden.

Målet er at skabe en international klub, hvor man som gratis medlem kan få en masse værdi i form af linkbuilding muligheder.

Om det bliver en succes, må tiden vise. Men jeg synes, det er et fedt projekt, og jeg hygger mega-meget med at lave det.

Så hvis du savner lidt ny inspiration til at kunne lave links, eller hvis du bare er nysgerrig, kan jeg da anbefale dig at blive medlem af klubben med det samme.

Jeg har sat en max grænse på 10.000 medlemmer world-wide.

Så samtidig med at jeg skriver til dig, er jeg også i gang med at prøve at markedsføre servicen i andre lande som USA, Tyskland, Spanien og sågar Indien.

Er du derfor interesseret, kan jeg anbefale dig at blive medlem med det samme, inden alle pladserne er taget af et indisk call-center. Who knows?

Det er helt gratis at blive medlem.

Så tilmeld dig på TheBacklink.club nu, hvis det kunne være noget for dig.

Og så håber jeg ellers bare, at vi kommer til at se en del til hinanden i løbet af den kommende tid, og jeg glæder mig til at opdatere dig på nogle af de øvrige punkter i mit liv.

Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at besvare denne mail. Så kan det være, at du får et direkte svar, eller at jeg tager dit spørgsmål med i et blogindlæg.

I hvert fald ses vi. Og du ønskes optur indtil da.

Friske hilsner,
Sander

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

One thought on “Sådan får du flere backlinks – helt gratis

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *