Marts rapport – Affiliate DM 2013

Endnu en måned er overstået, og det er sket med et smil på læben fra min side af. For jeg har nemlig kunne se en stigning i indtjeningen på http://modetilpiger.dk – noget der ikke er sket i lang tid.

Jeg ved ikke, om det måske har noget at gøre med, at jeg i slutningen af februar eller i starten af denne måned ændrede designet, så det blev lidt mere blog-mode-til-piger-udseende-agtigt, i stedet for bare at køre et twenty-something tema, som det har kørt med hidtil.

Jeg tror, at stigningen i omsætningen skyldes den design ændring. For jeg har ellers ikke rigtig lavet noget andet. Jo, jeg har lige postet et 10.000 ord langt indlæg, som jeg håber, kommer til at bære frugt og hive en masse long tail søgninger i land. Smed det op i går, og ranker på side 4 på keywordet allerede i dag, så jeg håber, at der kommer nogle besøgende ind på det indlæg indenfor de næste par uger. Det kunne være sjåååv.

Der har været drop i trafikken, men det er vel meget naturligt. Nothing new – nothing new to come after as a besøgende.

Affiliate: 6864,65 (+1265,54)

Adsense: 3319,96 (+207,56)

I alt: 10.184,61 (+1473,1)

Udgifter: 0

Organiske besøg i alt: 18.688 (+1543)

Indlæg skrevet i alt: 402 (+2)

Det blev ikke til en så lang opdatering i dag. Men det vigtigste kom da med. Og jeg kan endelig hæve armene og glæde mig over, at siden har lavet mere end 10.000 kroner nu. Og at have en side, der kan tjene mere end 10.000 kroner på et år, det var fandeme mere end jeg turde drømme om for bare få år siden. Så kæmpe tommelfinger ups!

Og så håber jeg ellers, at det 10.000 ord lange indlæg kan sparke røv, så jeg kan få bekræftet, det er den vej, jeg skal gå med siden fremover.

Heep!

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

2 thoughts on “Marts rapport – Affiliate DM 2013

  1. Stærkt arbejde! Jeg tror bestemt også, at designet spiller positivt ind. Det er helt sikkert noget, der har større betydning end man lige tror.
    Får du holdt dine affiliate-links ved lige. Tænker at de hurtigt dør, hvis en vare man har beskrevet og linket til bliver udsolgt eller lign. Er det noget du tjekker op på?

    1. Nej, det har jeg ikke haft tjekket op på i nogle af mine indlæg. Så lige nu lever jeg vel på cookies i guess.

      Dog kommer jeg forhåbentlig til at holde øje med det fremover i min nye og længere indlæg. Det er også lidt nemmere at køre sådan et langt indlæg igennem i stedet for 100 enkelte indlæg.

      Men hvis alle 400 indlæg var fuldt opdateret, så vil der sikkert ligge nogle flere penge og vente 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *