Jeg kommer ikke i mål med Fitto.dk… endnu

Ja, vi nærmer os med hastige skridt d. 25/5, hvor jeg havde et mål om at tjene 1.000 kroner på min affiliate side Fitto.dk. Det må jeg bare erkende nu, ikke kommer til at ske – endnu.

For selvom jeg ikke når at indfri det mål, jeg har sat mig, så vil jeg nå at tjene 1.000 kroner på den side. Uden tidshorisont.

Jeg har ingen indflydelse på, om der går folk igennem mine affiliate links og ender med at købe i sidste ende. Men jeg kan gøre en indsats for at så mange som muligt bliver sendt igennem maskineriet, hvilket optimerer mine chancer for, at nogle af dem ender med at købe.

På grund af den manglende kontrol er indtjeningen ikke i mine hænder. Det er noget andet, når det eksempelvis gælder skrivearbejde. Sætter jeg mig et mål for at skrive 20.000 ord på en dag, så kan jeg selv afgøre, om det kommer til at ske.

Med affiliate indtægter har man ikke den samme kontrol.

Besøgstallene på siden bliver dog ved med at stige, og jeg kan se, der også kommer kliks på mine affiliate links.

Jeg skal have skrevet noget mere content (har fået udgivet 23.000 ord indtil videre – ikke prangende, men kunne have været værre), og så skal jeg muligvis lege med lidt linkbuilding. Ikke en disciplin jeg har gjort mig så meget i før.

Det kan være, det ender med at tage et halvt eller helt år, før denne side har tjent 1.000 kroner. Jeg kan dog glæde mig over, at min side KonfirmandKant.dk på få måneder kom op på over 1.000 kroner i månedlig indtjening. Dog er den sæson så småt veloverstået nu, men den var et bevis på, at det kan lade sig gøre.

Hvis du var en af dem, der troede på mig, så er jeg ked af at måtte skuffe dig. Men jeg håber, du læser med her, indtil jeg har ramt de 1.000 kroner. Og jeg skal nok smide et indlæg op her, når første salg lander.

Cheers,
Sander

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *