Indkomstrapport – November 2015

novtop

Det er jul, det er solskin, det er en lidt underlig kombination. Fra at have været i julehumør de sidste 2-3 måneder, er det ikke rigtig gået op for mig endnu, at det er blevet december.

Men det skal ikke holde mig fra at opdateret dig om, hvor mange penge jeg har tjent online i november måned.

November har været en forholdsvis stille måned på forretningsfronten, men på det personlige plan har der været lidt mere gang i den.

Med planlægning af et sølvbryllup, tre koncerter, to julefrokoster og en flækket fortand som følge heraf, har der været nok at se til.

På forretningsfronten har jeg de sidste par måneder været tilknyttet som konsulent for et sundhedshus her i Slagelse, og her i november kom jeg så ind over søsterhuset i Sorø også, som har boostet konsulenttimerne en del.

Det er ret sjovt at prøve den arbejdsform af også, da det giver en del variation i arbejdet, og jeg har mulighed for at følge udviklingen helt tæt fra måned til måned, ligesom med mine egne sider.

Hvor jeg primært i min egen forretning har levet af at skrive tekster, kommer jeg lidt mere rundt i hele online arbejdet, når jeg er konsulent for en fysisk forretning, der skal være synlig på nettet.

Her står jeg for størstedelen inden for linkbuilding, artikelarbejde, pressemeddelelser, SEO og AdWords til Facebook, sideopdatering, grafisk arbejde og meget andet.

Det er ikke sikkert, at jeg skal være konsulent for altid, men lige nu er det meget sjovt at prøve den vinkel af også.

Nyt projekt – fra “under opsejling” til “dødssejling”

I sidste månedsrapport skrev jeg om et nyt projekt, som jeg og to af mine kammerater var ved at starte op.

Et par uger efter hoppede vores programmør dog fra, hvilket ret meget var kernen i vores projekt, og det endte med at sætte en stopper for projektet.

Det var ærgerligt, men jeg vil hellere fokusere på at komme videre, i stedet for at gå og ærgre mig over det. Det er hans beslutning, og det respekterer jeg fuldt ud.

Indtjening i november

  • Sanderg.dk
    • Affiliate: 8.470 kroner
    • Total: 8.470 kroner
  • Fitto.dk
    • Affiliate: 38,66 kroner
    • Total: 38,66 kroner
  • Konfirmandkant.dk
    • Affiliate: 63,65 kroner
    • Total: 63,65 kroner
  • Tekster
    • Total: 3.000 kroner
  • Konsulenttimer
    • Total: 7.050 kroner
  • I alt
    • Affiliate: 8.572.31 kroner (+808,51 kroner)
    • Tekster: 3.000 kroner (+3.000 kroner)
    • Konsulenttimer: 7.050 kroner (+3.350 kroner)
      • I alt totalt: 18.622,31 kroner (+7.158,51 kroner)
0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *