Indkomstrapport – Maj 2016

MAJ2016

Månedens indkomstrapport er nu klar til dig. Så hvis du er nysgerrig efter at finde ud af, hvor mange penge jeg tjente online i maj måned, er der hermed serveret.

På herretur til Budapest

Først og fremmest bød maj måned på en ordentlig en på opleveren. Der var dømt herretur til selveste Budapest – den tynde øls og skeptiske guitarists højborg.

Fem overnatninger, otte gutter, en lejlighed, der lå side om side med en af byens billigste barer. Jo tak, det endte med at blive en oplevelse for livet – og helt sikkert noget som bliver gentaget i fremtiden.

Med 0,5 liters øl til 6-7 kroner (i byen vel og mærke) og store, lokale kebabs til 9-10 kroner, var der rig mulighed for at smage på Ungarns byliv for få penge.

Foruden tilsyneladende at irritere musikanterne på det populære middelalder-spisested Sir Lancelot (som jeg kan anbefale alle at booke bord på, hvis vejen skulle gå til Budapest – live underholdning, vildt kød, ingen gafler og store øl i ren middelalderstemning) var der også plads til lidt kulturelle oplevelser. Eller, vi var da på kanalrundfart, spiste streetfood og besanderunitedsøgte et ægte irsk sted med god øl. Så der var rigeligt at se til.

Alt i alt var det bare en uforglemmelig tur med de bedste kammerater, og så var det min første oplevelse med AirBnB, som gik lige efter bogen. Værten var til stede, da vi ankom (klokken 22.45 om aftenen), vi fik hurtigt nøglerne og ellers bare ønsket en god ferie i Budapest.

Vi havde på intet tidspunkt kontakt med værten, hvilket jo egentlig bare er en god ting, da der ikke har været behov for det. Da vi skulle derfra, skulle vi blot efterlade nøglerne på bordet i entreen og smække døren. Enkelt – og ikke mindst billigt.

I alt betalte vi ca. 3.950 kroner for fem overnatninger til otte personer. Små 494 kroner pr. mand. Og med Ryan Airs billetter fra Kastrup til omkring 600 kroner tur/retur, kan jeg kun anbefale at gøre det samme, hvis du vil på eventyr for få kroner med vennerne, familien eller kæresten.

Slut med kontoret

En anden og mere ærgerlig oplevelse i maj måned var nyheden om, at jeg snart kommer til at miste pladsen i det kontorlokale, jeg har haft siden august 2015. Det har været fantastisk at sidde her, og jeg er faktisk ret ærgerlig over, at det snart er slut.

Vi er et par stykker, der har siddet her siden august 2015, men nu har den virksomhed, vi lejer lokalet af, og som sidder i resten af bygningen, valgt at sælge den og rykke i andre lokaler. Altså er det ud af klappen og i gang med at kigge efter et nyt sted at sidde.

11907161_10152878756496792_5383120062562372220_o

Som udgangspunkt har vi indtil august måned, hvor ejendommen ryger over på andre hænder. Så forhåbentlig lykkes det mig at finde et andet sted at sidde inden da.

Om jeg kommer til at kigge efter et lukket kontorlokale eller et skrivebord i et kontorfællesskab, aner jeg ikke endnu. Jeg tror ikke, jeg har råd til at sidde i et kontorlokale alene. Så skal jeg nok partner op med minimum en anden.

Nu må vi se, hvad der sker.

En lille ny i familien

Nu hvor jeg sidder og tænker over det, så er der faktisk en del at skrive om her i maj måned. Som regel er der lige et højdepunkt eller to, men jeg kom lige i tanke om en fantastisk ting, der skete for min kæreste og jeg her i midten af maj måned, som du heller ikke skal snydes for at høre om.

Vi fik nemlig en lille ny i familien, som vi indtil videre er faldet pladask for. Det har været kærlighed ved første blik, og allerede nu er det svært at se, hvordan livet ville være uden.

vws

Og det er selvfølgelig denne lille frækkert, jeg snakker om. En spandlækker VW Up, jeg allerede glæder mig til at betale af over de næste mange, mange år.

Andre småting

Foruden at have været i Budapest, mistet min kontorplads og købt en lille ny til familien, så brugte jeg også maj måned på at gennemføre mit første og sidste Nordic Race, fejre min 23-års fødselsdag og mange andre småting, som ikke er værd at skrive et hele punkter om.

Så meget tjente jeg i maj måned

  • Sanderg.dk
    • Affiliate: 5.460 kroner
    • Total: 5.460 kroner
  • Konfirmandkant.dk
    • Affiliate: 1.487,50 kroner
    • Adsense: 53,08 kroner
    • Total: 1.540,58 kroner
  • Indkomst fra mindre affiliate sider
    • Total: 230 kroner
  • Tekster
    • Total: 8.700 kroner
  • Konsulent
    • Total: 7.725 kroner
  • I alt
    • Affiliate: 7.177,50 kroner (-5.427,65 kroner)
    • Adsense: 53,08 kroner (-207,17 kroner)
    • Tekster: 8.700 kroner (-93 kroner)
    • Konsulent: 7.725 kroner (-525 kroner)
      • I alt totalt: 23.655,58 kroner (-6.252,82 kroner)

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

2 thoughts on “Indkomstrapport – Maj 2016

  1. Ærgerligt at miste et kontorlokale, som du er glad for. Alt afhængig af, hvor gammel din virksomhed er, kan jeg anbefale dig at tage et kig på Vækstfabrikken. De har kontorfællesskaber forskellige steder på Sjælland til en billig husleje, men så vidt jeg husker, må man ikke have haft cvr-nummer i mere end 3 år. Men de har mange gode tiltag, hvis man kan komme ind der.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *