Fremmede personer bider åbenbart ikke

silhouette-flying-1195257-m

Jeg har i flere omange haft muligheden for at komme med til det ene netværksarrangement efter det andet, men jeg har i langt de fleste tilfælde takket nej tak, fordi jeg har været genert og skræmt for at møde nye mennesker. Især inden for online verdenen, fordi jeg langt fra føler, jeg er på samme niveau med alle andre iværksættere og online dudes og dudesinder.

Men indenfor de sidste par måneder har jeg fået sparket mig selv med til et par forskellige events, og det har været utroligt fedt til samtlige arrangementer. Det har slet ikke været så frygtindgydende, som jeg gik og troede.

Jeg ser bare mig selv som en ung gut, der leger lidt med noget affiliate engang imellem, og hvem skulle være interesseret i at vide noget om mig? Men faktisk er det fuldstændig ligegyldigt, hvad du laver.

Når jeg har været til de her sammenkomster af den ene eller anden art, hvor der har været folk med, som man kan kende af udseendet fra online universet, så er man faktisk allerede så langt fremme på point, at det er utroligt nemt at finde noget at snakke om.

Til det første arrangement var bange for, at jeg ikke kunne finde på noget at snakke om, hvis der var nogen, der skulle henvende sig til mig. Men når du er til et decideret netværksarrangement indenfor lige netop din branche, så er du allerede på hjemmebane. Alle de ting, der bliver snakket om rundt omkring i krogene, er rent faktisk noget, som du kan tale med om.

Det er ikke ligesom at være til en fest, hvor man ikke kender nogen, og alle snakker om sjove historier fra tidligere drukture, som man ingen connection har til overhovedet. Når jeg har været sammen med andre iværksættere og online folk, så går det som en leg at få ordene frem over læberne.

Jeg tog en impulsiv beslutning

Så sent som i torsdags overskred jeg min grænse og puttede mig selv udenfor min komfortzone. Halfdan Timm havde annonceret på G+ og Marketers, at han og Celia Schow var længe på kontoret i Valby den aften, og man var velkommen til at kigge forbi.

I forbindelse med mit nye job hos Unisport er jeg nu begyndt at arbejde i Valby, så jeg tager toget frem og tilbage hver dag derinde fra. Så da jeg var i Valby i forvejen, tænkte jeg “what the hell..”. Jeg kendte både Halfdan og Celia, og der var sikkert også nogle andre bekendte navne, der ville være på kontoret, når jeg ankom.

Ved alle de andre arrangementer, jeg har deltaget i, har jeg altid fulgtes med nogen, som jeg har kendt godt i forvejen, og dermed har det ikke været lige så anspændt at dukke op. Men i dette tilfælde ankom jeg alene, og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg i flere minutter stod og sloges med mig selv, om jeg skulle ringe på til kontoret eller ej. For de kunne jo bide hoved og arme af mig, når jeg kom ind, og så ville det jo være nemmere bare at gå ned at tage toget hjem i de trygge rammer.

Men jeg kom til mig selv igen og fik ringet på. Da jeg kom ind sad der 10-12 personer og arbejdede foran hver sin computer, og det var rart at kunne genkende et par ansigter som Kristoffer Føns, Celia Schow, Hans Jonas Hansen, Emil Blücher, Christian Møller og Halfdan Timm. Og bare ved at kunne genkende et par ansigter (en del rent faktisk), så følte jeg mig meget mere veltilpas. Thank God jeg ikke bakkede ud.

Og kort efter følte man sig helt hjemme på kontoret. Arbejde blev der ikke lavet meget af for mit vedkommende, da jeg var træt efter en lang dag, men jeg fik snakket en del med bl.a. Celia og Hans (utroligt hyggeligt!), og vi fik spist en omgang aftensmad, som også gav anledning til at møde de andre i øjenhøjde uden computere foran sig.

Det jeg prøver at sige er..

Da jeg forlod kontoret igen, var jeg utrolig glad for, at jeg havde taget mig sammen til at tage derhen. Bare det at have hilst på en person en enkelt gang gør det meget lettere at møde personen igen fremover. Og næste gang der måtte være et lignende event på deres kontor, så er jeg meget mere tilbøjelig til at dukke op. For det er nogle fede mennesker, og jeg følte mig bare så meget hjemme i det miljø. Energien bobler, også selvom der ikke er nogen, der snakker, og alle sidder og kigger ind i deres skærme.

Så for at komme til bottom line, så vil jeg anbefale dig at kaste dig ud i at møde nogle nye mennesker. Du har mulighed for at lære dem meget bedre at kende, hvis du mødes med dem i virkeligheden, fremfor at snakke over eks. Facebook udelukkende.

Så hvis der er et event i nærheden af dig, som du ikke helt har mod til at deltage i, fordi du måske er bange for, du ikke vil passe ind eller har noget at bidrage med, så go for it. Tag en dyb indånding og tilmeld dig.

Nerverne kommer måske til at sidde uden på tøjet, mens du kører derhen, men lige så snart du er fremme, så vil du bare føle dig så meget tilpas, når du møder andre, der brænder lige så meget som dig for den samme hobby.

Jeg er i hvert fald allerede klar på at deltage i mange flere events og arrangementer fremover! Jeg har fundet ud af, at folkene fra online gamet hverken bider (ikke dem jeg har mødt i hvert fald) eller river hovedet af dig. Hvis de gør noget, så stiller de dig spørgsmål, fordi de er oprigtigt interesseret i, hvem du er, og hvad du laver.

Det var bare lige en tanke i de mørke aftentimer. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg har rykket mig på det område bare ved at træde ud i det ukendte og smage på det. Det har givet mig blod på tanden til at møde endnu flere af dem, som jeg kun kender fra skærmen (de findes rent faktisk i virkeligheden – og langt de fleste er skide søde!)

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

2 thoughts on “Fremmede personer bider åbenbart ikke

  1. Et klogt ord, som jeg har taget til mig, og som virkeligt hjælper i den slags situationer er:

    Alle mennesker er mere nervøse, end de ser ud.

    Hvis du først forstår den sandhed, er det meget lettere at slappe af.
    Både fordi, du forstår at de andre heller ikke er så selvsikre, som de ser ud, og fordi du forstår, at de slet ikke kan se på dig, at du er lidt nervøs ved situationen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *