Få en sund livsstil – 100 tips til at leve sundt

light1

Jeg er selv begyndt at leve sundere her i 2014, og det har gjort noget ved mig. Det giver mig et langt bedre humør og en generelt bedre hverdag, som jeg er blevet meget gladere for, end jeg var i store dele af 2013. Derfor ville jeg meget gerne inspirere dig til at komme i gang med nogle sunde tiltag i hverdagen, så du selv kan få mere energi og et bredere smil på læberne.

Jeg har samlet et par tips og inspirerende råd til dig, som gerne vil gøre noget godt for dig selv. Jeg er på ingen måde ekspert eller uddannet indenfor området. Jeg har bare samlet nogle af de ting, som jeg har set fungere. Jeg har ikke prøvet alt selv, men mange af tingene har jeg testet på egen krop, og det kan jeg godt skrive under på fungerer.

Og så håber jeg bare, at du ender med at gøre dit 2014 til et fantastisk år. Hvorfor spilde tiden, når du kan tage tyren ved hornene nu og her? Så læs dig igennem dette indlæg – eventuelt i bidder, da jeg godt ved, at det er en noget længere sag. Men jeg håber ikke, at det skræmmer dig væk. For jeg har kun skrevet det for at hjælpe dig på rette vej. Så god fornøjelse!

1. Spis sundere

Det kan lyde meget banalt, og det er det egentlig også. Der kommer et par mere konkrete tips undervejs, som går lidt mere ind på, hvad jeg mener her. Men generelt skal du bare spise sundere, og lade vær med at tage de hurtige løsninger, som vi blevet rigtig gode til herhjemme.

Spis hellere en masse frugt og grøntsager frem for slik og chokolade, spis hellere rodfrugter og kylling til aftensmad i stedet for pizza og burgere, og lav hellere din mad selv i stedet for at spise ude, så du selv kan styre, hvad der kommer i.

2. Spis et godt og sundt morgenmåltid

Der er nu ikke noget som at få en god start på dagen. Starter dagen skidt, så kan det også have en effekt på humøret resten af dagen. Og en af de ting, som kan være med til at starte dagen godt, kan være et dejligt og sundt morgenmåltid. Vi snakker avocado, æg, frugt, skyr, bær eller hvad du nu kunne have lyst til. Der findes en masse opskrifter rundt omkring på nettet, som du kan finde inspiration i.

light53. Spis flere frugter

Der er desværre mange mennesker, der er blevet forskrækket og bange for frugt, fordi det indeholder frugtsukker, som jo kunne gå ind og sætte sig på vores store, flotte mave. Derfor undgår de det, og det er en fejl efter min mening.

Jeg har som sagt ikke nogen stor faglig viden indenfor området, men jeg mener stadig at frugt er sundt. Det har en masse gode vitaminer, som vi har brug for, og at spise en håndfuld frugter om dagen vil din krop kun takke dig for. Så kom i gang med pærer, bananer, æbler, klementiner, appelsiner eller hvad der nu lige er din favorit frugt.

4. Tag trapperne i stedet for elevatoren

Så enkelt kan det egentlig siges. Hos lægen, på arbejdet eller endda måske derhjemme kan der være mulighed for at tage en elevator i stedet for trapperne, og det er ofte den løsning, vi vælger, når vi har muligheden for det.

Men en nem måde at få forbrændt nogle kalorier er simpelthen ved at snuppe trapperne i stedet for elevatoren, når der er mulighed for det. På den måde kan du nemt få brændt noget ekstra krudt af i hverdagen, og det kan blive til mange kalorier, hvis du nu har muligheden for det på arbejdet, og du farer op og ned mange gange i løbet af dagen.

5. Læs flere bøger der kan give dig motivation

Normalt er jeg ikke den store fan af selvhjælps bøger. Mange af dem kan nemt virke for amerikanske og for overdrevet til at de kan hjælpe folk. Ofte hjælper det kun forfatteren til at blive rigere. Men det skal dog ikke gå ud over alle bøger, for der er mange, som kan hjælpe dig på vej til at blive sundere.

Der er blandt andet to gratis bøger, som jeg kun kan anbefale dig at læse, hvis du gerne vil være sundere. En af dem er Nicolaj  Astrup Madsens bog ’Bedre’, som du lige nu kan hente gratis som e-bog lige her. Den kan hjælpe dig til at blive bedre til mange ting. Du kan eventuelt læse min anmeldelse af bogen her.

Den anden gratis bog, som jeg lige vil nævne her, har jeg også selv læst. Det er en historie fortalt af Thomas Ørts, som har lavet en bog, der handler om, hvordan han tabte 48 kg. Det kan være en super god inspiration til selv at komme i gang med et større vægttab, og der er også gode trænings vejledninger med, som du kan drage fordel af. Den kan du hente gratis her.

6. Stop med at rygelight4

Der er alt for mange mennesker der ryger. Og desværre er der stadig flere og flere unge mennesker, der begynder på det. Det er pisse hamrende skadeligt for din krop, så jeg kan kun anbefale dig at få dem smidt væk så hurtigt som muligt. Tag en kold tyrker, hvis du har selv disciplinen til det, eller trap stille og roligt ned med hjælp fra en e-cigaret, hvis det er nemmere for dig. Det vigtigste er bare, at du får kvittet de smøger en gang for alle.

7. Hyg dig med at lave aftensmad

Når du skal i gang med at lave lidt sundere og bedre aftensmad, så er det vigtigt, at du hygger dig med det, for ellers kan du hurtigt køre død i at skulle lave aftensmad hver dag. Hvis det er a pain in the ass, når du skal i køkkenet, så bliver det bare ikke sjovt for dig at lave mad. Men hvis du derimod synes, det er sjovt at lave mad, så bliver det også nemmere for dig at lave god mad, for så gør du dig mere umage med det.

Hvis du ikke er nogen fantastisk kok, så er der blandt andet et par bøger, som måske kan hjælpe dig til at blive bedre. Og så handler det egentlig bare om træning, ligesom alt andet. En af de bøger, som kan hjælpe dig på rette vej til at blive meget bedre i køkkenet er Tim Ferriss’ bog ‘The 4 Hour Chef’. Du kan finde den på Amazon lige her. Jeg er stor fan af Tim Ferriss, og dette er blot en af hans mange bøger. Du har formodentlig allerede hørt om ‘4 timers arbejdsuge’ som han også står bag.

8. Lad dine børn hjælpe dig i køkkenet

Hvis du har børn, så kan det være lidt sværere bare lige at lægge hele kostplanen om. Så hvis du kan få dine børn med i køkkenet, og giver dem lov til at hjælpe dig med maden, så kan det være noget nemmere at få det gjort. Når børnene også selv er med til at lave maden, så er der også større sandsynlighed for, at de gerne vil spise den, selvom der er sunde ting i, som kan være farlige at spise.

Tingene smager ofte bedre, når man selv har været med til at lave dem. Og det synes børn også.

9. Lav en madplan

En af de ting, som jeg er blevet rigtig glad for, har været det at lave en madplan for hver uge. Min kæreste og jeg havde i en periode før og omkring jul svært ved at finde ud af, hvad vi skulle have til aftensmad. Og rigtig mange gange kunne vi ikke belsutte os, for så endte det med, at vi ikke gad lave noget. Dermed endte det ofte med hurtige løsninger, som ofte ikke er særlig sundt.

Så da vi her i det nye år begyndte at lave madplaner for en uge frem, så gik det straks meget nemmere. Vi slap nu for at blive stresset og irriteret over, at vi ikke kunne finde ud af, hvad vi skulle have at spise. Og ofte havde vi endda købt ind til det i forvejen, så vi bare kunne gå ud i fryseren og hive det frem, som vi skulle bruge. På den måde blev det nemmere at få lavet mad, og det gav meget mere overskud i hverdagen, da det ikke længere blev set som et problem.

light610. Dyrk mere motion i hverdagen

Ja, du slipper ikke for det, hvis du gerne vil gøre 2014 til et sundere år. Du skal simpelthen i gang med at bevæge dig mere. I løbet af denne artikel kommer jeg ind på et par forskellige ting, som du kan tage til dig, hvis du gerne vil røre dig mere. Men vær forberedt og indstillet på, at du altså skal mere op af sofaen, så du kan få dellerne i frigear. Sæt dig kun tilbage i sofaen, hvis du har været ude og lave dagens motion. Ellers har du simpelthen ikke fortjent at sidde der og fede den.

Jeg er selv begyndt at dyrke motion hver dag, og jeg har indtil videre gjort det hver dag siden 31/12. Det er ikke mange dage endnu, og der er da også røget en enkelt weekend, hvor der blev restitueret. Men ellers har jeg været afsted hver dag, og det har jeg indtil videre været utroligt glad for. Det er da også derfor, jeg kun kan anbefale dig at gøre det samme.

11. Abonner på frugt og grønt

Det er ikke noget, som jeg selv har erfaringer med, endnu. Det er simpelthen fordi, at jeg ikke lige kan finde plads i budgettet til at abonnere på denne service endnu. Men en af mine kammerater har for nylig tilmeldt sig sådan en service, og han og familien er utroligt glade for det. Så er der hele tiden friske frugter til rådighed, som man kan gå og tag af, og der er hele tiden grøntsager, som man kan tilføjet til måltiderne.

Det er især en god ide i børnefamilier, så der hele tiden er noget frugt, som man kan give børnene, hvis de bliver sultne. Og du kan da også selv hoppe i frugtkurven, hvis du skulle blive sulten i løbet af dagen. Så hvis du har råd til det, så kan det da helt klart anbefales.

12. Spis økologisk for mere smag og god samvittighed

Det er et punkt, som vi selv er begyndt at bruge i vores hverdag. Ofte er billige frugter og grøntsager også ret fesne. Dertil smager de ofte heller ikke af så meget. Når vi har smagt på to forskellige ting, den ene værende økologisk og den anden værende en billig udgave, så er det altså den økologiske frugt eller grøntsag, som er løbet med sejren i smag. Derudover er tørre, fesne og dårligt smagende frugter og grøntsager heller ikke så appetitligt.

Så hvis du gerne vil have noget mere smag, så køb økologiske ting. Så

13. Køb større mængder kød af gangen og frys det nedlight7

Når man skal til at leve sundere, så må man meget gerne spise en masse kød. Men når man skal spise så meget kød, så kan det hurtigt blive irriterende at skulle gå ud og købe ind hver dag. Så hvis du vil gøre det nemmere for dig selv, så går du ud og køber stort ind en gang om ugen eller sådan noget, og så fryser du alt det ned, der kan fryses ned.

Køb store familiepakker med forskelligt kød, og gå hjem og del det op i portioner, som passer til en omgang aftensmad til dig og din familie / partner. Og smid så alle poserne i fryseren, så de er nemme at tage op, når i skal have mad. Det kan også anbefales at købe nogle af store pakker med dybfrossen kylling i, som man eksempelvis kan få i Bilka. Der får man rigtig meget kød for pengene, og så har i altså kylling til en måned.

14. Læg træning på et fast tidspunkt hver dag, hvis du er et rutinemenneske

Når du nu skal i gang med at træne, så kan det være en god ide at have træningen på et fast tidspunkt hver dag, hvis du har det godt med det. Det kan eksempelvis være efter skole eller arbejde, hvis du ikke orker at gøre det om morgenen. Er du et morgenmenneske, så kan det også sagtens være en løbetur inden arbejdet kalder. Det kommer helt an på, hvad du er til.

Hvis du ikke er til rutiner, og godt kan træne på forskellige tidspunkter, så lader du jo bare vær med at planlægge det så meget. Men det er meget godt at have det planlagt, hvis man nu har børn, som også skal passe ind i hverdagens skema. Børnefamilier har ofte tingene planlagt og lagt i skemaer, så i sådan et tilfælde kan det være en god ide at skemalægge din træning også.

15. Gå tidligere i seng

Søvn er noget, som vi alle har brug for. Og meget søvn er fantastisk for din krop. Personligt har jeg et ambivalent forhold til søvn. Jeg elsker at sove, men på den anden side hader jeg det også, da jeg ikke kan lave noget, mens jeg sover. Jeg føler til tider, at det er spild af tid. Men søvnen er fantastisk og nødvendigt for din krop. Så gå ordentlig tid i seng, så du kan få en 8-9 timer hver nat. På den måde bliver du også meget mere medgørlig dagen efter. En dårlig nats søvn kan snildt ødelægge dagen derpå.

16. Spis færre portioner til aftensmad

Førhen kunne jeg sagtens spise to eller tre portioner til aftensmad – og her snakker vi altså store portioner, som fylder hele tallerkenen. Hvis maden smagte godt, så stoppede jeg ikke, når jeg bare blev mæt. Nej, der skulle hældes sovs og kartofler ned, indtil min mave var ved at sprække. Men det har jeg prøvet at komme til livs nu, og jeg vil da anbefale dig at gøre det samme.

For en portion gør os ofte rigeligt mætte, og jeg har flere gange oplevet, at jeg bliver sulten igen på det samme tidspunkt, ligegyldigt om jeg har spist en eller to portioner. Så jeg kan lige så godt nøjes med en enkelt. Og det bør du også gøre.

light817. Lav maden på en anderledes måde – tænk ud af boksen så det bliver spændende

Hvis der er noget, jeg ikke er, når det kommer til mad, så er det at være kreativ. Jeg er ekstremt ringe i et køkken, og jeg plejer som regel bare at lave tingene på samme måde, som de altid er blevet lavet på. Men en kylling kan altså ikke kun steges på en pande. Den kan også koges, smides i ovnen eller hvad man nu lige har lyst til. Det, som jeg gerne vil frem til, er bare, at der er mange måder at lave tingene på. Måske behøver du ikke kun nøjes med den metode, som du kender til.

Begynd at tænk ud af boksen, så der kan komme lidt mere liv i din mad. Så bliver det også lidt mere spændende at spise for dig og din familie, hvis man ikke altid er forberedt på, hvordan det smager. At eksperimentere med maden er en god måde at lære flere ting at kende på, og det er en nem måde at blive klogere på din mad. Du kommer også automatisk til at blive mere kreativ med maden, så du efter et par måneder formodentlig har det siddende på rygraden.

18. Få din partner med på at leve sundere

Hvis der er noget, der kan være svært, så er det at være på slankekur eller i gang med at tabe sig, og så have en partner, der bare kan sidde og mæske sig slik, chips, kage, og hvad der nu ellers er af gode ting. Det kan være meget demotiverende, og det kan nemt få en til at falde i igen. Så hvis du vil gøre det nemmere for dig selv, så snak med din partner om at gøre det samme, så I begge kommer i gang med at leve sundere.

For selvom din partner måske er tyndere end dig, så har han eller hun stadig ikke godt af at spise så usundt, som I måske begge har gjort før i tiden. Så hvis I kan komme i gang med at spise og leve sundere begge to, så er der også større chance for, at du kommer i mål med dit vægttab.

19. Start stille og roligt ud med træningen

Når man skal i gang med at træne, så er der rigtig mange, der lægger hårdt ud fra start. Og jeg skal da slet ikke være hellig på det her punkt. Sidste år skulle jeg ud på en af mine første løbeture nogensinde, og før turen var jeg da fuld af mod og energi. Den skulle bare have en over nakken, og det fik den da også. Men det endte ud med, at jeg løb 2 km, kom tilbage i min lejlighed, sad i et par minutter, hvorefter jeg måtte ud og hilse på morgenmaden igen.

Og hvis der er noget, der kan tage pusten og modet fra en, så er det sådan en negativ oplevelse. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at løbe igen i lang tid derefter. Så hvis du gerne vil komme i gang med at træne, så tag det for guds skyld stille og roligt i starten. Accepter, at du bare ikke kan løbe mere end et par hundrede meter af gangen, og tag det i dit eget tempo. Med tiden vil du kunne skrue op for tempoet, og inden du får set dig om, så kan du altså godt løbe en kilometer, to kilometer eller tre kilometer uden at holde pause. Det tager bare lidt tid, og det skal du give dig selv, når du skal i gang.

20. Meld dig ind i Fitnesslight9

Ofte kan det være meget nemmere at komme i gang med at træne, hvis man er medlem af et fitness center. Der er ofte mange gode faciliteter, og man skal egentlig bare ud af døren for at komme i gang. Det sværeste kan være at komme afsted, og det er her, du skal tage dig selv i nakkeskindet og hive til, så du ikke undgår at komme derud. For det er ikke bare nok at have et medlemskab, hvis man ikke bruger det.

For nogle kan det virke dyrt at være medlem af et fitness center. Men prøv at se, om du ikke kan finde de par hundrede kroner om måneden, som det nu engang koster. For hvis du bruger det, og kommer derud ofte, så kan det være penge, der er givet rigtig godt ud. I Fitness World kan du slippe med 149 kroner om måneden tror jeg, og i Fitness DK er det lidt dyrere. Der koster det billigste abonnement 169 kroner om måneden, mens de andre kan ligge op til 3-400 kroner om måneden, alt afhængig hvem du er, og hvilke ting du gerne vil lave.

Jeg er selv medlem i Fitness DK, og jeg betaler omkring 300 kroner om måneden. Jeg kan klart anbefale Fitness DK, da der er gode faciliteter og både mulighed for squash og badminton, hvis man skulle være til det. Det kan være, at jeg kommer med en lidt længere anmeldelse af det på et andet tidspunkt.

21. Få en træningsmakker

Noget, som kan være med til at give dig et spark i røven og en dårlig samvittighed, hvis du ikke dukker op som aftalt, er en træningsmakker. Det kan være yderst effektivt at få sådan en, da du på den måde har en, som du laver aftaler med, og som du ikke bare lige kan droppe. Det er en, som forventer, at du rent faktisk kommer, når i har aftalt det.

På den måde kan det være nemmere at komme ud af døren, da der står en og venter på dig. Det kan bare være en løbemakker, en fitnessmakker eller hvilken som helst anden træningsform, som I nu engang dyrker.

22. Skriv offentligt om dine mål og bliv inspireret

Hvis du har et mål om at tabe dig et x antal kg, vil gennemføre et halvmaraton eller bare gerne vil i bedre form, så kan det nogle gange virke at melde offentligt ud om disse mål. Så står du til offentlig skue, og alle andre vil kunne se, om du failer eller gennemfører. Det kan være en stor motivation til at gennemføre og fuldende sit mål, da man bliver til grin, hvis man ikke klarer det.

Så hvis du har nosserne til det, så meld offentligt ud om dine mål. Skriv det på Facebook, fortæl det til dine venner og din familie og spred det generelt så godt rundt, som du nu engang kan. På den måde har du en masse, som vil forvente det af dig, og det er ikke sjovt at skuffe så mange mennesker.

23. Lav en blog til dine mål

Du kan også gå hele vejen og lave din egen blog, hvor du skriver om dine mål og dit forløb. På den måde kan du skrive et indlæg hver dag, hvis det er med til at holde din gejst oppe. Du kan skrive om alt, du har lyst til, og det er kun dig selv, der sætter grænserne. Du kan skrive om den sunde kost, hvis det er den, du går op i. Du kan skrive om dine træningspas, hvis det er fedt for dig. Eller du kan skrive om noget helt tredje, der også har noget at gøre med din sundere livsstil.

light1024. Tag billeder og smid dem på Instagram

En ting, som jeg selv benytter mig af, er Instagram. Jeg tager et billede hver dag, så jeg kan holde min egen lille billede dagbog med min træning. På den måde motiverer det mig også til at få trænet hver dag, da jeg kun tager billeder, når jeg har trænet. Og det piner mig, hvis der er en dag, hvor jeg ikke kan få taget et billede, da det betyder, at jeg ikke har fået trænet.

De billeder ryger også op på Facebook og Twitter, hvor andre folk selvfølgelig kan se dem. På den måde kan de også se, om jeg skipper en dag, og gør ondt, når man springer en dag over. Så hvis du har en smartphone, så kan det også være en løsning. Du kan eventuelt følge med i mine træningsbilleder på Instagram her.

25. Track dine løbeture eller cykelruter

Med en app som Endomondo kan man måle og tracke sine ruter, som man cykler eller løber. Det kan også være en måde at føre en slags logbog over, hvor langt du får løbet eller cyklet. På den måde er det også nemt at se udviklingen i din træning, da du formodentlig rykker dig mere og mere, jo mere du får trænet.

Så hvis du tracker dine løbeture over en måned, så kan du se, hvor meget du har rykket dig på den måned ved at se hele oversigten over de ruter, som du har tracket. Jeg bruger det ikke selv, men det kan da være, at jeg kommer til det i fremtiden. Der er i hvert fald mange andre, der gør det, og det skulle vidst fungere helt perfekt.

26. Motiver andre mennesker

En af de ting, der også kan gøre dig til et bedre menneske, eller i hvert fald et gladere menneske, er at hjælpe andre. Hvis du kan hjælpe andre med at komme i gang med at træne eller opnå andre mål, så vil du automatisk blive gladere. Og at være glad er helt klart også en faktor indenfor sundhed.

Så hvis du har mod på det, så gå i gang med at hjælpe andre mennesker. Gå eventuelt forrest med din egen træning, og når du så har vist vejen, så kan du begynde at lære andre, hvordan de skal gøre. Du kan hjælpe mange mennesker på den måde, for der er ikke mange, der tør at gå forrest og hjælpe og motivere andre, desværre. Så kom i gang med det her i 2014.

27. Meld dig ind i en løbeklub

Vil du i gang med at løbe, så kan det virkelig gavne dig at være medlem af en løbeklub. På den måde mødes du med en flok mennesker en gang eller to om ugen og løber. Det fungerer lidt ligesom en løbemakker, men hvis du ikke har en god ven, som lige er med på at træne, så er løbeklubben et godt alternativ. Og du skal ikke være bange for, at du ikke kan følge med. For der er alle former for mennesker i sådan en klub.

Så der er også plads til dig, selvom din form måske ikke skulle være i top endnu. Giv det et forsøg, hvis der ligger en løbeklub i dit lokalområde.

28. Deltag i officielle løblight11

En af de ting, som jeg selv skal i gang med her i 2014, er at melde mig til officielle løb. Det behøver ikke være lange løb, og det bliver det med garanti heller ikke i starten. Men på den måde kommer du ud og viser resten af verden, at du altså også kan løbe, og det kan give dig noget af et boost at gennemføre sådan et. Især hvis du ikke har prøvet det før.

Der er løb på alle former for distancer. De kan være korte, så alle kan være med, eller de kan være utroligt lange, så det kun er trænede maraton løbere, der kan klare det. Så find den type løb, som du føler dig klar til, og meld dig så til dit første løb nogensinde. Du vil ikke fortryde det, når du først har krydset målstreget og fået et bevis på, at du altså godt kan det her.

29. Tilmeld dig cykelløb

Og det samme gælder for dig, der godt kan lide at cykle. Hvis du ikke har været med til et cykelløb før, så er det da bare her i 2014, at du skal komme i gang med det. Bare fordi det hedder et cykelløb, betyder det ikke, at det er Tour De France, som du skal ud på. Ligesom med løb, så er der altså alle distancer. Så du skal ikke være bange for, at du ikke kan finde et, der passer til dig.

På nogle af disse løb er der et tilmeldings gebyr, men ofte er det ikke mere end 20, 30, 50 eller 100 kroner, alt afhængig af, hvor stort et arrangement det er. Hvis det er et af de større løb, hvor der er mange mennesker, så er priserne ofte højere. Men til små løb skal du ikke af med mere end 50 kroner oftest. Det dækker for det meste medaljer, forsyninger på turen o.l.

30. Træn om morgenen, hvis du har mere energi der

Jeg skrev tidligere om, at du skal skemalægge din træning, hvis du har det bedst med det. Et af de tidspunkter på døgnet, hvor jeg har mest energi, er om morgen. Og nej, ikke om formiddagen. For der kan jeg allerede godt være faldet på plads foran computeren eller fjernsynet, og så kan det godt være svært at komme op igen.

Nej, når vejret er godt, så kan jeg godt lide at stå op og tage direkte ud og løbe. Da jeg gik i skole stod jeg i en periode op klokken 6 for at løbe mellem en halv time og en time, hvorefter man kommer hjem og spiser morgenmad, tager et varmt bad og ellers er kommet i gang. På den måde skal du heller ikke kæmpe med dig selv resten af dagen om at komme ud af døren. Jo senere det bliver på dagen, jo sværere er det også at komme afsted. Så få det gjort så tidligt som muligt, hvis du kan.

31. Begynd at gå i svømmehallen

En anden form for træning, der også kan være utroligt givende, er svømmetræning. Som alle nok lagde mærke til, så var det jo lige netop svømmetræningen, der gjorde, at Chris Froome vandt Tour De France i år. Så hvis du kommer i gang med at svømme engang imellem, så kan det også være, at du en dag står med den gule trøje. Hvis det er alt, hvad der skal til, så er det da til at overkomme.

Nej, men svømmetræning er rigtig godt, så hvis du har mulighed for det, så er det helt klart en god, anderledes og sjov måde at få forbrændt nogle kalorier på. Det kan til tider i hvert fald være sjovere end en løbetur eller et fitness center. Det er godt at have som afveksling.

32. Cykel elle gå til og fra arbejde eller skole

Hvis du arbejder eller går i skole indenfor en radius, hvor det er muligt at cykle eller gå til, så gør det i stedet for at tage bilen. Det kan alligevel blive til et par kilomenter om ugen, og du sparer også en del i benzin ved siden af. Selvfølgelig er det ikke sikkert, at du har mulighed for det, hvis du er afhængig af offentlig transport eller lignende. Men hvis det er muligt for dig, men du ikke gør det, bare fordi du ikke gider, så få lavet den vane om. Det er en utrolig nem måde at få brugt noget krudt i hverdagen.

light1233. Start til en sportsgren

Er du gammel fodboldspiller, eller har du altid haft lyst til at blive den nye Allan Simonsen indenfor dansens verden, så kunne det være i 2014, at du skulle starte til sport igen. Det behøver ikke være en sportsgren, som du har prøvet før. Det kan være, at der er en sport, som du altid har haft lyst til at prøve, men som du bare ikke har givet et skud endnu. Det er da i år, du skal i gang med det så.

Det behøver ikke igennem en officiel klub eller noget. I Fitness DK var der jo som sagt badminton og squash muligheder, så hvis du fandt dig en kammerat at spille med der, så kunne det jo også være oplagt. Hvis du alligevel er medlem af Fitness DK, så er det jo bare med at udnytte det. Det kan også være en omgang fodbold om ugen med gutterne nede på den lokale asfalt bane. Så længe du bare får rørt dig, så er det perfekt.

34. Drik vand i stedet for sodavand

Et af de punkter, hvor jeg virkelig har ændret noget, er på denne post. Jeg har ikke drukket nær så meget sodavand i januar måned, som jeg har gjort førhen. Hver gang der har været søde sager i hjemmet, så har jeg også altid skulle have mig en cola til. Men det har jeg prøvet at komme til livs i denne måned. Og det er gået udover al forventning.

Faktisk har jeg ikke engang den trang til sodavand mere, som jeg havde førhen. Og det er altså kun i januar måned, jeg ikke har drukket det så meget. Så hvis det bare er det, der skal til, før man kan mindske trangen så drastisk, så er det altså det værd. Jeg har drukket et par stykker igennem måneden, men det er heller ikke noget i forhold til før i tiden. Derimod er jeg begyndt at drikke en masse vand i stedet for. Minimum 2 liter om dagen tror jeg, nogle gange dobbelt så meget.

Og det fungerer rigtig godt. Hvad det fysiologisk gør har jeg ingen ide om, men det har i hvert fald været med til at mindste min trang til sodavand, og det er jo et skridt i den sunde retning.

35. Lad vær med at gå på slankekure og læg din livsstil om i stedet

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har prøvet at gå på slankekur før. Og jeg er nok heller ikke den eneste, der har fejlet med det før. Det har været med til at få mine øjne op for, at slankekure slet ikke er vejen frem. Hvis man vil opnå noget seriøst med sin sundhed og sit vægttab, så handler det om at lægge hele sin livsstil om.

For det nytter jo ikke noget, at du bare bruger slankekuren som en pause fra de gode sager, og så vender tilbage til colaen, chokoladen og de tre portioner til aftensmad efter en uge, to uger eller en måned, alt afhængig af hvor lang tid din kur varer. Hvis du vil opnå et varigt resultat, så skal du altså beslutte dig for at skære nogle ting fra, og så holde fast i det, for evigt. Drik 9/10 vand og 1/10 sodavand, i stedet for omvendt. Spis den ene portion, og hold dig til det fremover. Hold slikket til om lørdagen. Prøv i det hele taget at tage nogle valg, som du kan holde ud at leve med, og som er sundere end din forrige livsstil. Og stop så med at brug de slankekure, hvis du ikke kan se dig selv holde det i længere tid.

36. Drik mindre alkohol

Den siger næsten sig selv. Der er tonsvis af kalorier i alkohol, og det er virkelig noget, der sætter sig. Dermed ikke sagt, at man ikke må gå crazy engang imellem, men hold det nede, så vidt som muligt. Og gør gerne en indsats dagen efter for at fjerne det meste af skaderne.

37. Hør musik for at forbedre træningenlight13

At træne kan være røv hamrende kedeligt. Men du kan dog gøre noget for ikke at kede dig ihjel, mens du cykler eller løber derudaf. Et godt råd er at smide et par høretelefoner i ørerne, så du kan lytte til noget, mens du knokler. Jeg er selv begyndt at lytte meget til podcasts, mens jeg træner, men musik er nok det mest anvendte, og det er sikkert også det, der passer bedst til dig.

Så lav dig en decideret workout playliste, lyt til Spotify eller tænd for din radio, mens du træner. Det får tiden til at gå meget hurtigere, og det kan også gøre det mere behageligt at give den mere gas. Og så er det bare ikke så kedeligt, hvis man har noget at lytte på, mens man træner. Jeg kan anbefale podcasts, hvis du ikke bryder dig om vild og voldsom musik. Det fungerer i hvert fald perfekt for mig.

38. Lav hjemmetræning

En anden ting, som jeg også er blevet glad for, er hjemmetræning. Det kræver ikke noget udstyr, og du kan bare løfte din røv fra sofaen eller kontorstolen og gå i gang med det samme. Det er rigtig godt til de dage, hvor du bare ved, at du ikke kommer ud af døren. Jeg har selv gode erfaringer med øvelser som sprællemænd, burpees, squad øvelser, mavebøjninger, armstrækkere og ting i den dur. Man kan sagtens få pulsen op ved at lave sådan 100 sprællemænd, eller blive øm i armene ved at lave nok burpees eller armstrækkere. Så det giver stadig noget, og helt klart mere, end hvis du ellers slet ikke have rørt dig.

Men du kan finde en masse forskellige øvelser på Youtube, som du kan lave derhjemme uden alt muligt udstyr. Så hvis du ikke lige er til dem, som jeg har nævnt her, så er der gode chancer for at finde nogle andre øvelser, som du kan prøve.

39. Sæt en fast dag om ugen til slik

Hvis har mod på at spise sundt og lægge din kost om, så du kan komme i gang med at tabe dig, så kan det være en god ide at lægge en snydedag ind om ugen, så du kan gå grasat der. Dog med det i mente, at du så ikke spiser usundt nogle andre dage om ugen. Det kan måske være med til at redde ugen, som ellers kan se lang og tung ud, når man ikke bare må spise det, man har lyst til.

Selvfølgelig, hvis du har mod på bare at kaste dig ud i at spise sundt, så er der jo ingen grund til at have en snydedag. Det kan bare være en god ide, hvis du er startet på en ekstrem kur af en eller anden art. Men du styrer det selvfølgelig selv. Så længe snydedagen bare ikke går hen og bliver til weekenden, så lige mandag med og til sidst er du faldet tilbage i den gamle rille. Det bedste er selvfølgelig, hvis du ikke har brug for en snydedag.

light1440. Få lagt et træningsprogram

Når du skal i gang med træningen, så kan det være en rigtig god ide at få lagt et træningsprogram af en, som har forstand på det, og som ved, hvad der hjælper dig bedst, i forhold til de resultater du ønsker. Hvis du er medlem i et fitness center, så kan du vidst godt få lavet sådan et gratis. Det kan man i hvert fald i Fitness DK – skal ikke kunne snakke for de andre. Men mon ikke, det kan lade sig gøre.

Det kan i hvert fald være rigtig godt til at få dig i gang med den rette træning. Har du et mål om en fladere eller markeret mave, så nytter det ikke noget, at du laver en form for træning, hvor det er helt andre muskelgrupper, du bruger. Der er det godt at have en erfaren eller professionel indeover.

41. Lav mad derhjemme i stedet for at spise ude

Angående kosten, så kan det være meget nemmere at styre, hvad man får, hvis man selv laver sin mad. Derudover er det heller ikke direkte sundt mad, som de serverer på langt de fleste restauranter. Det kommer selvfølgelig an på, hvor du spiser. Men i langt de fleste tilfælde er det bedre at lave mad derhjemme, så du selv kan styre, hvad der kommer i. På den måde sparer du også en del penge, og du kan øve dig i at blive bedre i køkkenet.

42. Lad ikke vægten styre dit humør

Mange mennesker har det med at lade vægtens resultater styre humøret, og jeg har da også selv været på den. Men hvis du både laver konditionstræning og styrketræning, så er det klart, at der kommer nogle muskler på kroppen, og det får dig ikke til at veje mindre. Selvfølgelig, hvis man er svært overvægtig, så skal man af med noget fedt, det er klart. Og det vil også kunne ses på vægten, om det går den rette vej.

Men alt for mange lader sig styre af vægten i stedet for af spejlet. Så jeg vil faktisk anbefale dig at kigge i spejlet i stedet for på tallet, som du ser på vægten. Vægten kan ikke vise dig dine muskler, som du kan se i spejlet.

43. Styrketræning er ikke ligegyldig

Når du skal i gang med at træne, så er det en rigtig god ide at få styrketrænet også. Jeg har i lang tid undervurderet styrketræning, da jeg kun har fokuseret på at forbrænde fedtet. Men jeg har på det seneste fundet ud af, at man ikke skal undervurdere styrketræning. Det er meget vigtigt, hvis man gerne vil have en pæn krop, som langt de fleste jagter.

Så hvis du har mulighed for det, så er det helt klart en god ide at lave styrketræning også. Det er i hvert ikke et punkt, som du bare skal springe over, lige som jeg gjorde førhen.

44. Brug apps til at få dig i gang

Jeg bruger ikke selv nogle af disse apps, men jeg er da kommet forbi et par stykker, som kan få dig i gang. En af dem kunne være Endomondo, som jeg har snakket om. En anden kunne være ‘Lift’, som er en app, du kan bruge til at komme i gang med forskellige ting. Det kan være 14 dage med Paleo mad, 30 dage med træning, at kunne tage 100 burpees på 10 dage eller andre lignende små projekter. Det er en meget fornuftig app, som en del andre også bruger. Ellers er der også apps med træningsøvelser, som eksempelvis forsvarets app, der kan anbefales.

45. Lav din mad dagen i forvejen for at have det klartlight15

Når man er på arbejde eller i skole, så kan det være svært lige at finde en sund omgang frokost. Derfor kan det være en god ide at lave det dagen forinden, så man ikke står der om morgenen og skal til at lave noget. Jeg plejede at lave en kyllingesalat aftenen forinden. Enten når jeg var i gang med at lave aftensmad, eller inden jeg gik i seng. Så smed jeg den i køleskabet, og så havde jeg ellers frokost til dagen efter. Kombineret med et par gulerødder eller noget frugt, så burde din frokost være dækket ind på den måde, og det gør det hele så meget lettere for dig på dagen.

46. Bliv inspireret af slankekure, men lad vær med at lade dem styre dig

At gå på en slankekur virker måske i en uges tid, og det kan måske være med til at smide et par kilo af dig. Men når man så bagefter går i gang med at køre den ene kage ind efter den anden igen, så er det jo ligesom ligegyldigt at have smidt de par kilo. Så du kan sagtens bruge slankekure som et startskud til en ny livsstil, som du lige kan bruge i den første uge, mens du tilrettelægger din nye livsstil. Men lad vær med at være styret af dem og kun gå på slankekure. For slankekure fungerer ikke. De slankekurer, der fungerer, er livsstilsændringer.

47. Køb ordentligt udstyr – men køb dig ikke fattig i starten

Hvis man skal i gang med at lave noget nyt, så er der mange, der går ud og køber sig fattig i udstyr, og bruger det som overspringshandlinger for ikke at komme i gang. I starten kan du nøjes med et par løbesko, så du kan prøve at løbe et par ture og komme stille og roligt i gang. Det kan på ingen måde anbefales at gå ud og investere i løbebånd, romaskiner og alt muligt andet udstyr, som mange folk gør. Så er det bedre at melde dig ind i et fitnesscenter, hvor du kan bruge maskinerne og prøve dem. For der er ikke noget ved at købe et løbebånd til flere tusinde kroner, som man kun får brugt to gange, fordi man efterfølgende mister motivationen.

Så lad vær med at købe dig fattig i udstyr i starten. Får du smag for træning, og vil du gerne skrue ekstra meget op for den på et tidspunkt, så kan det måske være, at du skal anskaffe dig noget til hjemmefronten. Men ikke i starten.

48. Lad vær med at lave overspringshandlinger

Og det her med overspringshandlinger er generelt bare farligt. Hvis du sidder og har lyst til at tabe dig, så tænker du sikkert, at så må du hellere købe dig et løbebånd, et sæt kvalitets løbetøj, et par dyre løbesko, et professionelt pulsur og hvad der ellers er på markedet efterhånden. Men det er egentlig bare en undskyldning for, at du ikke gider at løbe. Så nøjes med et par billige løbesko, og tag en brugt sweatshirt på og et par joggingbukser til din første løbetur. Det er alt, hvad du har brug for.

49. Man kan sagtens løbe om aftenen, selvom det kan være surt at komme af sted

Nogle dage får man ikke løbet inden man får spist aftensmad. Og bagefter er det bestemt ikke nemmere at komme afsted. Men det er ikke farligt at løbe om aftenen. Hvis du har spist aftensmad, så skal du ikke tænke, at nu er mørkt, og så må det være for sent at løbe en tur. Nej, så hellere løb en tur og gå omkuld i sofaen bagefter, i stedet for bare lægge dig ind og have ondt af dig selv, fordi du ikke lige nåede at løbe i dag.

Igen kan du også lave en halv times hjemmetræning, hvis du er mere til det. Det vigtigste er bare, at du får lavet noget. Også selvom det er blevet aften.

light1650. Giv dig selv belønninger

En motiverende faktor for at gøre en ekstra indsats for din sundhed kan være belønninger. Det kan være belønninger for at have tabt sig et vidst antal kilo, spist sundt i en måned, ikke drukket cola i 90 dage eller lignende. Så må man give sig selv belønninger. Men ikke i form af de ting, som du har nægtet dig selv. Når du ikke har drukket cola i 90 dage, så skal du ikke belønne dig selv med en cola. Beløn i stedet dig selv med en skøn massage, en tur på stadion til en fodboldkamp, en tur i biografen eller noget andet lækkert, som du ikke gør for dig selv hver dag.

51. Husk at slappe af

Det er også et vigtigt punkt på listen. Når du har givet dig selv 100%, så er det også vigtigt, at du får genopladt batterierne. Tag en lur, slap af resten af dagen, hvis du trænet om morgenen, sov ekstra længe imorgen eller gør noget andet, som du slapper af med. Du kan også læse en bog, se en film, høre noget musik eller noget andet, hvor du føler dig rigtig godt tilpas, og hvor du kobler helt af.

52. Undgå light produkter

Light produkter kan umiddelbart virke fornuftigt, da der ikke er noget sukker i. Tilgengæld bliver systemet snydt, da det tror, at der er sukker i det du indtager, og så skriger den på andre former for sukker. Så når du drikker light produkt, så er der store chancer for, at du også indtager andet, som der er sukker i. Så prøv for så vidt som muligt at undgå light produkter. Spis noget sundere eller drik vand i stedet for.

53. Lad vær med at gå ud i ekstremernelight17

Det minder lidt om det punkt, hvor du ikke skulle give dig selv 110% på din første løbetur.

Ofte kan det at gå ud i ekstremerne med slankekure eller motion skade mere, end det gavner.

Så tag det i et roligt tempo, hvis du også gerne vil være i gang med at udvikle dig om en uge eller to.

For hvis du først får en negativ oplevelse, så er det ikke sikkert, at du stadig er i gang med at træne eller spise sundt i morgen, en uge eller en måned.

Så start blidt ud og smag på det, og se om det er noget for dig, og hvordan du lige skal træne. For det er meget individuelt.

54. Stop med at være ekstrem i at ændre din kost eller stoppe dårlige vaner

Minder lidt om det forrige punkt. Skal du stoppe dårlige vaner som at drikke cola eller ryge smøger, så er der mange, der prøver at tage en kold tyrker. Men i langt de fleste tilfældet ender det med, at de sidder og ryger eller drikker cola et par dage efter, fordi de bare ikke kunne holde til det. Og jeg har da også været på den med colaen.

Skær i stedet stille og roligt ned, så din krop ikke får et chok af ændringerne. Så kommer du frem til en meget mere holdbar løsning, som muligvis også holder om et år eller to. Og det er jo det, vi er interesseret i.

55. Overvej om et fitness medlemskab er nødvendigt

Fitness er ikke den rette løsning for alle. Bare fordi din nabo elsker at komme der, så betyder det ikke, at det er den rette motionsform for dig. Det kan være, at du meget hellere vil løbe eller cykle ude i naturen, gå til tennis eller fodbold eller lave styrketræning derhjemme. Så bare fordi det er ved at blive en trend, som alle bare skal være en del af, så betyder det altså ikke, at det er et krav for at man kan få det bedre og leve sundere.

56. Sund mad behøver ikke smage dårligt eller være kedeligt

Som sagt er jeg ikke den store kok. Og jeg har før i tiden ikke været vild med sundt mad. Salater har været for kedelige og det har generelt ikke smagt af noget. Men nu er jeg efterhånden ved at få øjnene op for, at det bare kommer an på, hvordan du laver det og hvem der laver det. For hvis jeg selv laver det, så er der store chancer for, at det kommer til at blive kedeligt. Men hvis andre mennesker gør det, så kan det faktisk komme til at smage meget godt.

Så hvis du også synes, at sund mad er kedeligt eller smager dårligt, så prøv at få en anden til at kokkerere for dig. Gå eventuelt på en sund restaurant for en enkelt aftens skyld med din partner, og bestil så noget sundt og lækkert, og se om du ikke kan blive positivt overrasket. Det handler bare om at sætte de rette råvarer sammen, og det er noget, der tager tid at lære. Så du kan lige så godt starte nu.

57. Spis en ny ting hver dag eller hver uge

Jeg er kræsen. Det indrømmer jeg gerne. Men når jeg har smagt på ting, så har jeg ofte fundet ud af, at det ikke har været så slemt igen. Og der er faktisk mange af de ting, som jeg førhen ikke rørte med en ildrager, som jeg i dag har fået ind som hverdagskost. Så gør det eventuelt til en rutine at smage på en ny ting hver dag eller hver uge. Det er en super god måde at få en masse nye lækre ting ind i dit arsenal af mad, som du godt kan lide.

light1858. Undgå ikke sociale arrangementer

Når man nu skal undgå alkohol og søde sager, så er der mange arrangementer, som man føler, man ikke kan deltage i. Men igen, du skal ikke være ekstrem. Så hvis der engang imellem er en fest, som du bare må med til, så tag dog med og giv den fuld skrue. Så længe du bare er oppe på hesten dagen efter. For der er heller ikke noget ved det, hvis du bliver nødt til at afskære alle sociale bånd for at kunne se fit ud i spejlet. Det er en fin balance gang, men det er sgu vigtigere at have nogle fede venner og kammeratskaber.D e hænger ikke på træerne.

59. Blend og mos de ting, som du ikke kan lide

Dette råd er egentlig baseret på en tomatsuppe, som vi er begyndt at spise herhjemme. Eller som vi faktisk har spist i et stykke tid. Da jeg første gang hørte ingredienslisten, så var jeg ikke synderlig imponeret. Der var en masse ting på, som man sagtens kunne kategorisere som farlige og uspiselige, og som i hvert fald ikke skulle ned i min mave. Men efter en ordentlig omgang med stavblenderen, så var det problem løst. Faktisk var der næsten ikke noget se, og det smagte fantastisk.

På den måde får man en masse ting i kroppen, som man ellers ikke ville have fået indenbords, hvis man ikke havde blendet det. Så overvej lige næste gang, om der er mulighed for at give det en omgang med blenderen, så det sagtens kan spises.

60. Lad vær med at holde dig tilbage til højtider – men vær opmærksom resten af tiden

Lidt ligesom det punkt med de sociale arrangementer. I juletiden skal du selvfølgelig da bare give den gas med and, flæskesteg og sovs. Du skal bare ikke lade det være en anledning til at æde usundt i hele juletiden, bare fordi det er jul. Den 4. december behøver du ikke tømme hele slikskålen, bare fordi der er julekalender i fjernsynet. Æd som et svin i højtiderne, men lad vær med at blive hysterisk i dagene rundt omkring. For det kan være farligt, og det sætter sig kun et sted. På dig.

61. Lad ikke livskvaliteten gå i bund

Lidt en opsummering. Selvom du begynder at træne og spise sundt, så skal du ikke lade dig falde helt tilbage og forblive i din lejlighed og være nederen. Smag på livet. Nyd en aften i byen med vennerne, tag ud og spis når du føler, at du har lyst til det, gå i biografen, tag i Tivoli og tag ud i verden. Bare fordi du ikke altid spiser det samme som alle andre, og bare fordi du løber en tur hver morgen, så betyder det ikke, at du skal blive helt hysterisk med dit motions og trænings halløj. Der må og skal simpelthen stadig være mulighed for at nyde livet. Hele tilværelsen skal ikke bare gå op i at tælle kalorier.

62. Start på holdtræning i Fitnesslight19

En af de andre ting i fitnesscenteret, som du kan benytte dig af, er holdtræning. Ikke noget, som jeg personligt er fan af, men det er der utroligt mange andre, der er. Det er faktisk bare ligesom at have en gymnastiktime i skolen. Du mødes på et hold sammen med en del andre, og så laver i det, som holdet nu engang har som aktivitet. Det kan være spinning, yoga, dans, zumba eller hvad du nu har meldt dig på. For nogle personer er det den helt rette vej at dyrke på motion på – så giv det et skud. Det kan jo være, at det lige er dig.

63. Tab dig helt gratis – udgifter kan være demotiverende

Når man skal i gang med at smide et par kilo, så kan udgifter være noget af det mest demotiverende. Et fitnessmedlemskab, et par løbesko, træningstøj osv. Alt dette kan løbe op i mange penge. Men du kan faktisk tabe dig helt gratis. Her kan du eksempelvis hente inspiration fra Freeletics, som er et træningsprogram, hvor du kun bruger gratis udstyr, og du træner med din egen kropsvægt. Det har i hvert inspireret mig til at komme i gang med hjemmetræning, når man kan se, hvor godt det fungerer.

Du kan eventuelt se en video her, hvor en af de personer, der har givet programmet et skud, viser sine resultater.

64. Undgå de hurtige snacks

En af de måder, som vi får flest kalorier af, er ved de hurtige snacks. Mars bar, McDonalds burgere, hotdogs, lakridsstænger og hvad vi nu ellers lige kan købe her og nu, så vi kan få noget indenbords. Det er disse ting, som oftest giver de fleste kalorier i hverdagen. Så det er en rigtig god ide at begynde på at spise frugt eller andre sunde ting i stedet for. Det kan være svært i starten, men hen af vejen kan du få gjort det til en vane. Og det er ikke en dårlig vane at få sig.

65. Hav mad med hjemmefra i skole og på arbejde

Når er man er ude af huset, så er det ikke altid nemt at få noget ordentligt mad til frokost. Ofte bliver det til en sandwich eller dagens ret, som ikke altid viser sig at bringe noget godt med sig. Så sørg for at have din egen madpakke med, så du selv kan styre, hvad der kommer i den. Igen en god måde at spare penge på, og du vil samtidig også blive meget mere mæt med et solidt måltid hjemmefra end en hotdog fra tanken, et måltid på McDonalds eller hvad der nu ellers plejer at være din rutine til frokosten.

light2066. Sex forbrænder også kalorier

Ja, surprise. Der er ikke så meget at knytte til den her. “Sex er godt, sex er fedt, sex er sundt” som Natasja rappede det. Og der er noget om det. Skal vi ikke bare lade den lægge der? 🙂

67. Lad vær med at veje dig konstant

Det kan være demotiverende og opgivende at veje sig konstant, hvis vægten ikke følger med ned. Men som sagt, så mister man ikke kropsvægt, hvis fedtet bliver erstattet af muskler, som ofte sker. Så lad vær med at lade dig styre af vægten, og lad vær med at lade resultatet lade dig gå på. Hvis du inderst inde ved, at du har gjort en hæderlig indsats, så skal du være ligeglad med vægten. Men hvis du har snydt og spist herre usundt, så har du kun godt af at blive skudt lidt ned. For så fortjener du ikke et klap på skulderen. Giv den alt hvad den kan trække – så kan du også være ligeglad med, hvad vægten siger.

68. Et positivt sind er også sundt

Sørg for at være glad. Og arbejd med at være mere glad, end du er nu. For det er mega sundt at være glad, og det langt bedre at være glad end at være sure. Derudover forøger det også bare livskvaliteten, hvis man kan være glad størstedelen af tiden. Selvfølgelig kan vi ikke bare rende rundt og være urokkelige smileys, men det er helt sikkert noget, som du kan arbejde med. Der er altid en lys side at se tingene fra.

69. Hvis du skal spise ude, så betal lidt mere og få højere kvalitetlight21

Hvis du endelig skal have kæresten med ud og spise, så giv lidt ekstra for det, så I kan få noget, som smager skønt, og som I samtidig har godt af.

Spis på en lidt bedre restaurant, så maden også smager bedre. Lad vær med bare at tage til takke med det sædvanlige pizzaria.

Så spis i stedet ude en gang om måneden i stedet for to, så I har råd til at gå på et bedre sted, hvor de har bedre mad.

70. Lad vær med at gøre det fordi du skal, men fordi du vil

Når man går på en eller anden kur, så er der mange mennesker, der siger “nej, det må jeg ikke spise” eller “nej, jeg må ikke få mere end det her”. Lad vær med at lade noget bestemme over dig. Få banket en vilje ind i kroppen og ændrer din livsstil, så det bliver naturligt for dig at sige “ja tak, for det har jeg lyst til” – eller “jeg har lyst til at være god ved min krop”. Der kommer sådan en tvangsmentalitet over nogle folk, når de skal tabe sig, fordi de inderligt ikke har lyst til det, da det er omgivelserne, der styrer deres valg. Vælg selv, og gør det, fordi du har lyst.

71. Begynd at nyd træningen

Det er et punkt, som jeg er ved at være kommet til. I starten sad jeg meget og kiggede på uret eller på kilometertælleren på cyklen, når jeg var i fitnesscenteret. Tiden skulle bare gå, så træningen kunne blive overstået. Men det var fandeme trættende at sidde og holde øje med disse ting i længden, og det gjorde heller ikke humøret decideret bedre. Så i stedet har jeg prøvet at nyde træningen. Nyde løbeturen eller turen på cyklen. Koncentrere mig om naturen, musikken, podcastet eller tv programmet i stedet for at fokusere på uret eller kilometertælleren. Så går træningen altså bare noget nemmere.

light2272. Lad vær med at gå for meget op i tal

Det er selvfølgelig fint at gøre det, så længe man ikke bliver helt hysterisk med det. Afvejer man hvert enkelt måltid, måler enhver ændring i fedtprocenten eller tæller hvert enkelt gram, man tager på eller smider, så går du sgu for meget op i det.

Fokuser nu bare på at komme ud af fjerene. Det andet får du ikke noget ud af. Det giver ingen resultater, og er efter min mening spild af tid. Det er op til dig selv, om du vil lade dig gå på af det.

Men tiden er for kort til den slags ting efter min mening. Det kan også tage pippet fra en, hvis tallene ikke lige viser det, som man havde satset på.

73. Træn med din egen kropsvægt

Igen et råd om at begynde at hjemmetræne. Begynd at brug din egen krop og din egen kropsvægt som træningsremedier. Lav mavebøjninger, sprællemænd, planken, kropsløftninger og hvad man nu ellers kan gøre ved hjælp af sin egen krop. Der findes fantastisk mange øvelser, og rigtig mange af dem gavner dig utroligt meget.

74. Lad vær med at bruge alle dine penge på slankekure og opskrifterlight23

Også et punkt hvor folk kan købe sig fattige, inden der overhovedet er sket noget. Man har besluttet sig for at ville tabe sig, og så går man ud og køber slankebøger, opskriftsbøger, videoer og hvad man nu ellers kan komme i nærheden af. Mange af de informationer, som du kan bruge, ligger ofte allerede gratis på nettet. Så hvis du ikke virkelig har brug for at købe det, så spar de penge og brug de gratis ressourcer i stedet for.

75. Lav koncentreret træning i kortere tid i stedet for halvhjertet træning i lang tid

Man får intet ud af at lalle afsted til træning. Du får meget mere ud af at lave intervaltræning og give den alt, hvad du har i en halv time, i stedet for lalle derudaf i en time. Så når du endelig er kommet afsted til træningen, så giv den for fanden da en masse gas, så det rent faktisk har været det værd at komme der. Ellers kan du lige så godt blive hjemme, hvis du ikke gider at gøre noget ud af det. Så er det bare spild af tid at være dukket op.

76. Lad andre hjælpe dig – de vil dig kun det bedste

Det kan være en rigtig god ide at tage imod råd fra andre og lytte på dem. Hvis du har gjort dit mål offentligt på en blog eller på de sociale medier, så kan der være mange, der kommer med kommentarer dertil. Og mange af dem er altså værd at lytte på. Du kan også bruge dine følgere til at få gode råd om ting, du ikke er så stærk i. Skal du have et par nye løbesko, men har du ikke en klap forstand på det, så giv et shoutout til dit netværk og se, om der ikke er nogle, der kan hjælpe dig. På samme måde er det også utrolig vigtigt, at du hjælper, der hvor du kan.

light2477. Lad slankekure blive en livsstil – eksempelvis stenalderkost

Slankekure kan godt blive en livsstil. Hvis du har prøvet en slankekur, som har passet godt til dig, så er der jo intet galt i at lade den blive til din hverdag. Det er der eksempelvis mange, der har valgt at gøre med Paleo eller stenalderkosten. Det er ofte noget, som folk bare lige skal prøve, men så fungerer det fantastisk, og så er de endt ud med at gøre det til en livsstil. Så det kunne du også gøre, hvis du eksempelvis skulle være faldet for en kur eller en sund livsstil, som du føler kunne være sjov at prøve.

78. Lad ikke andre tage gejsten fra dig

Når man har meldt offentligt ud om sit mål, så er det ikke altid, at man kan undgå de her typer, som bare skal hakke ned på en. Det kan være i din familie, på dit sociale netværk, eller hvor du nu lige kommer. De kan komme med negative kommentarer, skyde dine mål ned, ødelægge dine drømme osv. Men det skal de ikke. Prøver de på det, så lad det sive ud af det andet øre. Hvis du har gejsten til at gøre noget, så skal du ikke lade andre tage det fra dig. Og det gælder sådan set alt her i livet. Hvis du vil have et sundt liv, så er det fandme også bare det, du skal gå benhårdt efter.

79. Hvis du glipper en dag, så kom op på hesten igen med det samme

Har man lagt sin hverdag om, så man ikke skal have noget usundt, så kan der sagtens komme en dag, hvor man falder i med begge ben. Og her er det altså vigtigt, at man ikke lader sig slå ud af det. Bare fordi man har spist en Mars bar på den 18. dag efter sin start, så er det altså ikke grund nok til at kvitte projektet helt. Nej, så er det bare med at komme op på hesten igen dagen efter, og så har du endda overskud og frustration nok til at tage en ekstra kilometer på din løbetur. Så lad det for alt i verden ikke slå dig ud og lade dig falde tilbage til dine gamle vaner.

80. Lav væddemål, hvis det kan få dig i ganglight25

Det er kun noget, som jeg har prøvet en enkelt gang. Til gengæld kom jeg også i mål, så det har virket efter hensigten. Jeg lavede et væddemål om, at jeg skulle spise kylling i en hel uge i streg. Og intet andet end kylling. Spiste jeg andet, så skulle jeg slippe 100 kroner for hver dag, jeg havde syndet.

Og jeg kom igennem mine syv dag, og blev faktisk også 3-4 kg lettere på den uge. Så det kan sagtens virke at lave et væddemål. Især hvis du har noget at tabe på det. Jeg kunne miste penge, hvis jeg ikke nossede mig sammen, og det er for mange en stor motivation til at holde sig selv kørende. Så giv det et skud, hvis du skal kickstarte et eller andet.

81. Mandag eller nytårsaften kan sagtens sparke dig i gang – men du skal holde ved

Ofte hører man den der med, at hvis du ikke kan tage action nu, men først gør det nytårsaften, så holder det ikke. Jeg tog selv action på selve nytårsaftensdag, hvor jeg var ude og løbe for første gang i lang tid. Så det var på en måde en form for nytårsforsæt. Men det har altså også fungeret rigtig godt for mig.

light26Dog er det ikke alle, det fungerer for, og det ved jeg godt. Det er ikke godt at sidde med munden fuld af kage og sige, at du starter på en sund livsstil på mandag. For så er chancen for, at du sidder med kage i hele munden igen om tirsdagen, stor. Du skal virkelig mene det. Jeg fik et spark i røven den 31/12, hvilket også var grunden til, at jeg kom i gang der i stedet for at vente til dagen efter. Havde jeg ventet til den 1/1, som mange andre gør, så er det ikke sikkert, at jeg stadig ville være i gang.

Så hvis du kan tage action en kedelig grå onsdag midt på året, så er du skide sej, og så er det bare med at komme i gang. Men jeg får altid fornyet energi, når året lakker mod ende, og vi skal til at tage hul på en ny kalender. Og denne gang har det givet mig et godt spark, som stadig varer ved. Så hvis du også først starter den 1/1 eller den 31/12, så lad vær med at blive en af dem, som ikke holder det, bare fordi du er startet der. Giv den maks gas, når du har truffet en beslutning om at ændre dit liv!

82. Sundere livsstil forhindrer sygdomme

Og det kommer nok ikke som et chok for dig. Lever du sundere, så er der også større chancer for, at du ikke får sygdomme, både de milde og rigtig slemme.

83. Snak med dine børn om at lægge livsstilen om, så de kan være med på ideen fra start

Hvis I er en hel familie, der ville have godt af at tabe sig, så kan det være en god ide at sætte sig ned og snakke med børnene om det, så de ikke bare er med på sidelinjen. Nogle gange kan det godt kræve, at du som forælder bare skærer igennem og siger, at det er sådan, det bliver fra nu af. Men der er også mange ting, som børnene godt kan være med til, og det er helt klart en god ide at lade dem få så mange inputs ind som muligt, så de også føler, at de er en del at det her projekt, som hele familien nu skal i gang med.

84. Gør sundere mad til nye vaner i dine måltider som morgenmad og frokostlight27

Du plejer sikkert at spise det samme til morgenmad hver dag, ikke? Derfor kan det være en rigtig god ide at få et nyt og sundere morgenmåltid ind som denne vane, så du bliver vant til at få det måltid hver morgen.

Det samme gælder til frokost. Er du vant til at have de samme rugbrødsmadder med hver dag, så skift det ud med noget sundere, som kan gå hen og blive til en ny vane.

85. Stop når det gør ondt, så du undgår skader

Der vil selvfølgelig komme tidspunkter, hvor din træning vil komme til at gøre ondt på dig. Men der er forskel på at give den fuldt gas, og så på at blive ved med at løbe, når man kan mærke, at der er ved at sætte sig noget i baglåret. For fortsætter du, når der er en fiberskade på vej, så kan du altså ende med at skulle holde pause i rigtig lang tid. Så er det langt bedre at gå resten af vejen den dag, holde pausen dagen efter, og så løbe igen i overmorgen. For får du først en skade, så er træningen jo helt udelukket i en længere periode. Og det er vi ikke interesseret i.

86. Lyt til din krop

Lidt det samme som punktet foroven. Dog gælder det også med kosten. Du skal lytte til din krop. Er den sulten, så spis noget sundt, som mætter. Gør det ondt på den onde måde, så stop med at træne. Kroppen reagerer jo på en naturlig måde, og hvis den brokker sig, så er det fordi, der er noget, der ikke er, som det skal være.

light2887. Brug krydderi, så kedelig mad bliver mere spændende

Der findes millioner af krydderier, som kan live din mad lidt op, hvis du er ved at gå død i det. Har du hele tiden bare lavet dødssyg kylling med salt og peber, så er der jo mange krydderier, som du kan peppe den op med. Generelt er det bare en god ide at få så meget smag i maden som muligt, så dine måltider bliver meget mere spændende. Så bliver du også vildere med det sundere køkken, når det rent faktisk kommer til at smage af noget.

88. Kast dig ud i tingene og få dine egne erfaringer, i stedet for at læse dig til det hele

Du kan sagtens læse succesfulde historier fra andre mennesker, der har tabt sig. Eller læse om slankekure, og om hvilke resultater, folk har fået med dem. Men nogle gange må man også bare kaste sig ud i noget, og så se hvad resultatet bliver. Jeg anede ikke, om jeg ville tabe mig af kun at spise kylling i en uge. Men jeg kastede mig alligevel ud i det, og fandt ud af mine egne resultater. Det er ofte kun de eneste, som du kan stole på.

Så hvis der er noget, som du har lyst til at prøve, men som du ikke ved fungerer, så kast dig ud i det og lav dine egne resultater. Man kan ikke bare gå på listetå igennem hele livet. Det rykker man sig ikke nogle vegne af.

89. Hold træningen ved lige i vintermånedernelight29

Over de kolde vintermåneder kan det være svært at holde træningen ved lige. Jeg bryder mig ikke om at løbe, når det eksempelvis er frost vejr, da jeg får meget svært ved at trække vejret. Så der er jeg eksempelvis glad for, at jeg har meldt mig ind i et fitness center, så det ikke er noget problem for mig at træne.

Og så føles det også bare fantastisk at træne, når det er koldt og der er sne udenfor, for så ved man, at de andre sikkert sidde indenfor i varmen og kommer med dårlige undskyldninger for ikke at træne, mens du er i gang med cyklen eller er hoppet i løbeskoene. Generelt elsker jeg bare at træne, når det er lortevejr. For det giver en eller anden følelse af, at alle de andre holder pause nu, men jeg er i gang. Og det er fedt!

90. Et par billige løbesko kan få dig langt

Man kan komme langt med et par løbesko. Og løbetræning er noget af det mest givende, som du kan lave. De løbesko, som jeg har, fungerer perfekt for mig. Og de har kostet 300 kroner i Bilka for to år siden, eller noget i den dur. De er sikkert ikke noget værd i en sportsforretning, hvor sælgerne skal stå og prakke dig noget på. Men for mig fungerer de fantastisk, og jeg løber ganske fint i dem.

Så hvis du bare kan få råd til et par billige løbesko, så kan du altså komme langt. Det er gratis at løbe udenfor, så det handler bare om din egen motivation og disciplin. Men hvis du har meget af det, så kan du komme rigtig langt med et par billige løbesko.

light3091. Smid tv’et ud – eller hold det i det mindste slukket

Vi bruger rigtig meget tid foran fjerneren. Også selvom du måske ikke selv synes, at du sidder særlig længe foran det, så tør jeg vædde med, at det løber op i rigtig mange timer om ugen. Timer, som du kunne have brugt meget mere fornuftigt. Hvis du eksempelvis er en af dem, som påstår, at du ikke har tid til at træne, så prøv at kig på den tid, som du bruger foran flimmeren.

Så hvis du vil noget, men føler at du ikke har tid til det, så prøv at tage fjernsynet fra i en uges tid og se, om du nu ikke kan få tid til det.

92. Skriv ned, hvad du spiser dagligt

Hvis du spiser usundt, men du ikke kan se det i øjnene, så kan det måske gå op for dig, hvis du noterer alt det ned, du spiser dagligt. Så kan du sidde og kigge på det dagen efter, og så kan det være, at det går op for dig, at du er på et sidespor. Det er også en god ide at fortsætte med det, når du begynder at spise sundere, for så kan du stadig se, hvordan du spiser, da man ikke lægger så meget mærke til det, mens man indtager maden. Så det er en god ide at gøre det, så du kan sidde og tænke lidt over, hvor meget du i virkeligheden indtager.

93. Spis mandler

En af de ting, som er kommet meget op i tiden nu og her, er mandler. De skulle eftersigende være utroligt gode for dig og din krop, så hvis du har råd til dem, så er det helt klart en af de mere sundere snacks, som du kan spise.

94. Anskaf et sjippetov eller en hulahopringlight31

Også en af de former for udstyr, som du kan bruge derhjemme, og som ikke koster særlig meget. Et sjippetov kan du nærmest lave gratis, og en hulahopring koster ikke særlig meget. Men begge to er ting, som du kan bruge til at lave motion med, og det er yderst effektivt motion, som du får ved at hulahoppe eller sjippe. Ikke de mest mandlige former for træning, men hvis det er et problem, så bare tænk på bokserne, der slår alle piger i sjipning til hver en tid.

95. Få mere frisk luft

Gør det til en rutine at gå flere ture og få mere frisk luft. Det er sundt for kroppen, og det kan være med til at gøre dig i bedre humør, hvilket er sundt for din krop. Det giver dig motion, og så kan det hjælpe dig med at koble lidt af, hvis du har haft en lang og anstrengende dag. Det koster ikke noget, og det kan være utrolig hyggeligt bare at gå en tur og nyde den friske luft.

96. Tag en morfar

Det er et af de råd, som jeg er begyndt at tage til mig. Det er aldrig rigtig faldet mig ind, at det skulle være godt at tage en skraber midt på dagen. Men jeg blev klogere, da jeg læste Rasmus Ankersens bog ‘Opdragelse af en vinder’, hvor han lige netop kommer ind på dette emne. Det omhandlede nogle tyske musikelever på en musikskole, hvor man skulle finde frem til de absolut bedste, og dermed også finde årsagen dertil. Og de bedste havde alle sammen det til fælles, at de trænede rigtig meget selv, ved siden af undervisningen, og så sov de til middag.

Og siden hen er jeg stødt på det flere steder. Før i tiden troede jeg bare, at man var tappet for energi og doven, hvis man sov midt på dagen. Men det er i virkeligheden rigtig godt for din krop, så hvis du har mulighed for det, så tag en lur midt på dagen.

light3297. Begynd at meditere

Også et punkt, som kan være rigtig godt for dig. Folk, jeg har læst om, som har prøvet det, har været utroligt glade for det. Jeg kan ikke rigtig finde ud af det endnu, men jeg er helt sikker på, at det kan være endnu en god måde af koble af på og reflektere på, hvis man skulle have behov for det.

98. Vær taknemmelig – skriv ting ned, som du er taknemmelig for hver dag

Jeg er ikke sikker på, at det er noget, der har direkte med sundhed at gøre. Men det kan være med til at gøre dig mere taknemmelig, for de ting du har. Så sæt dig ned en gang om dagen eller en gang om ugen og tænk over, hvad du er glad for, og hvad du er taknemmelig for. Skriv det så ned, så du kan få det visualiseret. Det er rigtig godt for en at tænke lidt over, hvad man rent faktisk har, og sætte pris på det.

99. Forkæl din krop med massage eller anden form for pleje

Når du har været kanon god til at træne i lang tid, og du har givet den alt, hvad du kunne holde til, så er det også en god ide at være god ved din krop engang i mellem. Det kan være at få en omgang afslappende massage, som kan være med til at restituere dine muskler. Det kan være en omgang akupunktur, hvis du skulle have lyst til det. Eller en helt tredje form for pleje, som er med til at få din krop til at slappe helt af.

100. Skift træningsøvelser, hvis de nuværende bliver for kedeligelight33

Så nåede vi sgu til det sidste punkt. Det har også været en ordentlig omgang, så du fortjener en læsepause nu. Det sidste punkt, som du kan have med i din store sunde 2016 plan, er at skifte træningsøvelser ind i mellem, hvis du skulle blive træt af dem, du laver. Jeg kan i hvert fald mærke det, når jeg er i fitnesscenteret. Der kan det godt blive kedeligt at cykle hver gang, og derfor kan det være rart med noget afveksling. Så er det bare med at hoppe på løbebåndet, sætte sig i romaskinen eller bruge nogle af de andre maskiner, der er til rådighed.

For når man er ved at kede sig ihjel med sin træning, så går tiden også så langsomt. Så gør det spændende ved at skifte lidt rundt engang imellem, og vær ikke bange for at prøve en maskine, som du ikke har prøvet før.

Og på den måde kom vi også igennem dette indlæg. Og så håber jeg bare, at jeg har inspireret dig til at gøre dit 2016 til et sundere år!

Dette indlæg er skrevet med inspiration fra www.kroppenshus.dk og Fabrikken Sundhed.

1
1

0
0
1

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

One thought on “Få en sund livsstil – 100 tips til at leve sundt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *