En “jeg kan” dag

Så sidder jeg her i sofaen, med bærbaren på skødet, og slapper af, efter en rigtig god dag. Eller, min kæreste vil nok ikke sige, at jeg slapper af, da jeg sidder og skriver blogindlæg, samt arbejder på en affiliate side. Men det er jo nu engang en hobby, og mange af os mennesker slapper af, når vi hygger os med vores hobby. Så det andre vil kalde arbejde, kalder vi internet-tosser for afslapning. 

Well, noget af et sidespor. Indlægget har fået overskriften ‘En “jeg kan” dag’. Det har den, fordi jeg har udfordret mig selv i løbet af dagen, og har givet den en skalle. Det er meget lang tid siden, at jeg har gjort det, da jeg længe har holdt mig selv for nar, sprunget over hvor gærdet nærmest var under havets højde.

Men igår skete der noget, som fik min hjerne i gang. Faktisk skete der to ting, som motiverede mig meget. Og ikke bare “motiverede mig meget, som i tomme floskler, man skriver på nettet, for at udstråle selvsikkerhed og engagement” – men som rent faktisk motiverede mig til at få røven i frigear i dag.

For at starte med starten, så fik jeg igår set en video på Facebook. En video, som jeg havde set før, men som indeholdt en slutning, jeg ikke lagde mærke til første gang, jeg så den. Det er en video om en far og sin søn. Sønnen spørger sin fader, om han har lyst til at løbe to maratons, samt en iron-man med ham. Det siger faderen ja til, og i næste nu ser man en far løbe, svømme og cykle med sin handicappede søn, der ikke kan bevæge sig. Utrolig motiverende, hvordan et menneske vil gøre det for sin søn, og som bare siger ja til sådanne ting, uden at tøve.

can

I slutningen af den video ser man så sønnen siddende foran en computerskærm, hvorpå der står ordet “Can”. Lige den slutning motiverede mig enormt, og var mit første kæmpe skub i en rigtig retning, rent selvudviklingsmæssigt. Hvis du gerne vil se videoen, så kan du finde den her: http://www.facebook.com/photo.php?v=2213130844186.

Den næste ting, der gjorde noget klart for mig i går, var efter, at jeg lavede en statusopdatering på Facebook. En statusopdatering der lød som følgende:

Mig
Jeg havde nemlig fået en fed idé, inspireret fra det amerikanske Warriorforum. En idé til en flyer, der kunne øge omsætningen hos den lokale pizzamand. Jeg var vild efter at sælge min idé, men efter at have prøvet face-to-face kold kanvas før, hvor det virkelig slog mig ud, frygtede jeg det enormt. Derfor smed jeg denne status op, så jeg kunne få lidt spark i røven, eller lidt gode råd til, hvordan jeg løste mit problem.

De kommentarer jeg fik satte nogle tanker i gang. De var virkelig gyldne, og jeg vil næsten lade dem tale for sig selv. Se her, hvad nogle skrev tilbage til mig:

 

 

fbgoods

Det var virkelig realisering på højeste niveau. Hvis man vil have noget gjort, så må man gøre det selv. De to forskellige oplevelser var stærke for mig, og de fik mig begge til at reflektere over hvor jeg er, hvad jeg egentlig vil, og hvorfor jeg egentlig er så fascineret af iværksætter verdenen, men ikke har gjort noget fascinerende endnu? Jeg kunne jo egentlig sagtens bare få et job i Netto, og så ellers lade som om, at uha, jeg leger iværksætter på nettet, og tjener op til mere end hundrede kroner om måneden, se mig, jeg er dygtig. Eller, jeg kunne vælge at for en gangs skyld, at gøre noget usikkert – noget jeg ikke var tryg ved.

Men hvad har det med din “jeg kan” dag at gøre?

Jo, ser du. Specielt de to kommenterer til min status – “Dropper idéen og får job i Netto” af Kristoffer Føns, samt “Just do it!” af Casper Blom gjorde mig opsat på, at jeg bare måtte ned til pizzariaet i dag. Jeg sagde til mig selv “jeg kan” – og det resulterede i, at jeg i dag var forbi pizzariaet. For fanden da, jeg gjorde det! Jeg prøvede at bevæge mig ud på et sted, hvor jeg er usikkert. Et sted, jeg ikke er vant til at være. At pizzariaet så allerede kørte med flyers, og ikke var interesseret i det, selvom det, efter min mening, var en langt bedre, mere professionel og mere indbringende flyer, jeg havde i tankerne, så var det fedt at gøre.

Hvis jeg kunne, så havde jeg sgu givet mig selv en #HighFive. Men i stedet belønnede jeg mig med en 18 km. cykeltur. Jep. Inspireret af den første video, jeg linkede til, så ville jeg sgu ud og cykle. I de sidste 10 år er det længste, jeg har cyklet, højst 4-5-6 kilometer. Og derudover er jeg i dårlig form, har rundet de 90 kg, og min cykel er 20-25 år gammel, og med 3 gear. Men jeg tænkte “jeg kan” – og ved du hvad? Jeg tog fandme bare de 18 km. i ét hug du. Det var så heller ikke mindre motiverende, at jeg efter de første 15-16 kilometer så en far på cykel, med sin handicappede teenage pige foran, ligesom den cykel i videoen. Det fjernede de ømme lårbasser, og gjorde de sidste 2-3 km til en flyvende fornøjelse.

Her efter nytår har jeg også været interesseret i at lægge min kost om, så jeg kan få tabt nogle af mine overflødige kilo, da jeg er træt af at rende rundt og være en lille fedtbasse. Jeg har kæmpet med at finde en aftensmad, der kun bestod af grøntsager og kød, samt vand dertil. Men i dag var tallerkenen kun fyldt op af tomater, agurker, gulerødder (jeg er en kræsenpind) samt kylling. Kød, grøntsager og vand ved siden af. Endnu et smilende #HighFive lige i måsen på mig selv. Derudover har jeg heller ikke indtaget nogen former for kulhydrater i dag. Yes mam!

Men det bringer mig nu hertil, hvor kæresten ser fjernsyn, og jeg sidder i mit eget lille univers og reflekterer over de seneste 10 timer. Det har været en fed dag. Og det er efterhånden længe siden, at jeg har sagt det, og ment det fuldt ud, på samme tid. Og så glæder jeg mig nu til at arbejde videre med min case om et forsøg på slankekur for unge.

JEG KAN

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

5 thoughts on “En “jeg kan” dag

  1. Det er faktisk ret sejt!
    Jeg har selv valgt at det er på tide at jeg får sparket mig selv bagi, og kommer ordentligt i gang med nogle af alle de projekter jeg så længe har tænkt på, og snakket om, og allerede efter den første uge af året er gået synes jeg at jeg er kommet rigtig langt, og så er det bare motiverende at høre om andre der står i samme situation, og har succesoplevelser ud af det! Det kan lade sig gøre, hvis man virkelig vil det! 🙂

    Held og lykke med vægttabet, og dit næste skridt ud af komfort zonen!

  2. Kick-Ass! Jeg er sgu selv lidt en pussy en gang imellem, men når man endelig tager sig sammen, og rykker nogen grænser, så har man det bare for fucking fedt bagefter! 😉

    Øv, at de ikke købte idéen – Men det er sgu ikke det det handler om, i det lange løb. Hvis man tør rykke sine grænser lidt for lidt skal kunderne sgu nok komme!

  3. Fed dag!

    Ærgeligt at pizzeriaet ikke ‘købte ideen’ – men det er ligemeget, så længe du har rykket en grænse.

    Jeg fik et los bag i – virkelig inspirerende læsning. Just do it! :-).

  4. Hej Sander,

    Super interessant vinkel du lægger på det at turde tro på sig selv. Tror faktisk jeg så Facebook-indlægget inde på Facebook i sin tid, og Kristoffers svar grinte jeg lidt af – for han har jo helt ret. Der er masser af alternativer til iværksætterlivet, og dem der ikke er klar til det skilles helt naturligt fra. Caspers kommentar er også super fed.

    mvh
    Tobias Ehlig

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *