Det største spring i mit liv

Jeg har ikke været meget aktiv den seneste uges tid. Og det er der egentlig en ganske god grund til. Torsdag den 1. marts overtog min kæreste og jeg en dejlig lejlighed, og vi skulle begge tage et kæmpe spring i vores liv; nemlig at flytte hjemmefra.

Og jeg overdriver nok ikke, når jeg siger, at det er det største spring i mit liv til dato. Selvfølgelig savner man da de vante rammer hos mor og far samt resten af søskendeflokken. Men det giver et utroligt kick lige pludselig at skulle stå på egne ben.

Hele weekenden er blevet brugt på at slæbe møbler, kasser og meget andet gøgl op til 3. sal (der er langt skulle jeg hilse og sige). Og der er hverken fjernsyns signal eller internet endnu. Det er dog bestilt hos Stofa, og burde meget gerne komme i løbet af denne uge.

Så pt. bliver skolens internet udfordret på det groveste, da jeg godt kan mærke, at jeg ikke har været på nettet de sidste par dage. Mail, Amino, Facebook, og alt muligt andet gøgl er helt dejligt at tjekke op på igen.

Men jeg glæder mig super meget til at kun at skulle bekymre mig om at være et sted, i stedet for at skulle tænke på at være i 3 forskellige byer. Henholdsvis hos forældrene, kæresten eller skolen = 3 forskellige byer. Nu er det hele samlet i én by. Skønt.

Oven i hatten har jeg fået en dejlig stor artikel ordre, som jeg bare ikke kan vente på at komme i gang med. Leveringen har været længe undervejs, grundet flytningen og alt det der skal være på plads, nu når man flytter hjemmefra. Men køberen er en utrolig rar og forstående person, og med den accept, så kan jeg ikke vente med at skrive for ham. Så lige så snart internettet bliver aktiveret i det lille hjem, så skal tastaturet gerne gløde.

Jeg er glad for at kunne skrive til jer igen!

Bedste hilsner,
Sander

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *