Case: Nyt affiliate site – første lead efter kun 25 dage og 8 timers arbejde

Der er rigtig mange, der efterhånden har fået øjnene op for den spændende affiliate verden, som er så pokkers sjov at arbejde med. Der er hele tiden noget at lave, og jeg har personligt nok aldrig haft en sjovere hobby, som affiliate er fra min synsvinkel. For nogen er det et fuldtidsarbejde, og for andre, ligesom mig, er det blot til at hygge sig med og tjene lidt ekstra lommepenge.

Og da denne verden efterhånden har vokset sig så stor, er der også kommet mange flere til, som skal have hjælp og sættes ind i, hvordan tingene foregår og hvordan man kommer i gang med at tjene penge, da det er det primære folk ønsker, når de kaster sig ud i affiliate verdenen.

Derfor har jeg forsøgt mig med en lille case, som måske kan give dig endnu mere blod på tanden, for at komme i gang med affiliate, hvis du ikke allerede er det. Derudover kan det måske inspirere dig, der allerede er i gang, men ikke kan få det hele til at spille 100%. Hvis du allerede tjener penge som affiliate ninja, så er det nok ikke et indlæg, du vil lære så frygtelig meget af. Men du er da velkommen til at læse med alligevel.

armyjakke

Lad os komme i gang med casen – Dag 1 – 18/03-2013 – Arbejdstid: 5 minutter

Jeg skulle finde en niche, som jeg kunne kaste mig over og afprøve i denne case. Jeg gik ind på Google Keyword Tool, og efter få minutter havde jeg fundet en niche, som kunne være spændende at kaste sig over. Domænet Armyjakke.dk blev købt hos Meebox, og de første fem minutter var brugt. Så  var det bare at vente på aktiveringsmailen fra DK-Hostmaster.

Dag 2 – 19/03-2013 – Arbejdstid: 1 time og 30 minutter

På dag nummer to skulle jeg så i gang med alt det praktiske. Jeg fik installeret WordPress samt en masse plugins, som jeg plejer at arbejde med på mine sider:

  • Seo By Yoast
  • All in one favicon
  • Analytics code
  • GD Star rating

Derudover fik jeg gjort mig et hurtigt overblik over, hvad siden egentlig skal indeholde. Jeg ville have den meget simpel, så jeg valgte Twenty Eleven som tema, og ændrede det til grønne farver. Derudover lavede jeg et hurtigt tekst banner i Photoshop, som jeg smed op.

Jeg besluttede, at jeg vil have en statisk forside, med iøjefaldende call-to-action (CTA) knapper, som indbyder læseren til at klikke på dem. Derudover valgte jeg at være affiliate for Smartgirl, som jeg fik ansøgt til igennem Tradedoubler. Jeg skrev en forside tekst på omkring 600 ord, fik indsat billeder af et par army jakker og en Youtube video. Derudover fik jeg lavet mine CTA knapper.

Sidst men ikke mindst fik jeg lavet en Facebook side, og smed en Facebook widget op. Jeg brugte et point side, til at få nogle skod likes rettet mod min Facebook side, for at give den lidt liv på siden. Alt i alt en halvanden times arbejde.

Dag 3 – 20/03-2013 – Arbejdstid: 30 minutter

På den tredje dag blev jeg godkendt hos Tradedoubler, og jeg kunne nu få smidt affiliate links ind på min forside, så der ikke bare var CTA knapper, som man ikke kunne klikke på. Derudover fik jeg skrevet et enkelt indlæg på ca. 300 ord, som jeg smed online, og så tilmeldte jeg min side til overskrift.dk

Dag 8 – 25/03-2013 – Arbejdstid: 3 timer

Efter en håndfuld dage uden noget arbejde, hvor siden kunne blive indekseret på Google, skulle jeg i gang med at lave noget igen. Jeg brugte et lille kvarter på at finde 26 keywords via Google Keyword Tool, som skulle blive til 26 forskellige indlæg.

Herefter skrev jeg de 26 indlæg á 300 ord. Ikke noget yderligere velskrevet, men det fungerer til disse små affiliate og Adsense sites. Det gik der omkring 2 timer og 45 minutter med, så alt i alt 3 timers arbejde den dag.

Dag 12 – 29/03-2013 – Arbejdstid: 15 minutter

Jeg smed et enkelt eller tre indlæg online, og smed Adsense på de sider, der ikke var produktspecificeret, samt affiliate links på de sider, der handlede om et bestemt produkt. Eksempelvis ”Army overskudslager” og ”Army bukser”, hvor det ene er målrettet mod fakta og information, mens det andet handler om et bestemt produkt. Samlet et kvarters arbejde.

Derudover fik jeg også mit første Adsense klik denne dag. Altså begyndte siden allerede at tjene penge efter kun 12 dage online. Men jagten gik stadig ind på det første lead, og ikke bare Adsense salg.

Dag 20 – 06/04-2013 – Arbejdstid: 2 timer

Med lidt over en uge, som blev brugt på andre projekter, kom jeg i tanke om, at de indlæg, jeg fik skrevet, også skulle smides online. Jeg får smidt alle indlæggene op, og ordnede selvfølgelig hurtigt on-page SEO med Seo by Yoast, som er super nemt at betjene. Igen smed jeg Adsense reklamer på ikke-produkt indlæg, og affiliate på produkt indlæg. Det tog små 2 timer.

Dag 25 – 11/04-2013 – Arbejdstid: 0 minutter

På dag 25, som er i dag, kunne jeg så endelig se, at arbejde havde båret frugt. Jeg havde fået hevet det første salg hjem igennem denne affiliate side, og allerede nu er denne investering gået i plus. Så alle de penge, denne side måtte tjene fra nu af, er ren og skær overskud. Salget kastede hele 54,38 kroner af sig.

affindk

Antal dage: 25

Samlet arbejdstid: 7 timer og 20 minutter.

Så nemt kan det rent faktisk gøre. Hvis du ikke kan finde ud af at gøre de ting, som jeg har gjort med dette site, så må du endelig spørge, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Jeg skal ikke kunne sige, om denne model er holdbar i længden, og mange garvede affiliate gutter vil måske komme efter mig og sige, at den ikke er. Men siden har allerede tjent site formål = at skabe overskud. Det er derfor jeg elsker affiliate og adsense sider. De kræver for det meste 45 kroner i investering for domænet. Når du har tjent dem hjem, er det en ren overskudsforretning.

Det er efterhånden blevet et af mine mål, hver gang jeg laver en ny side. Kan jeg bare få de første 45 kroner hjem, så er resten rent overskud. Ikke en dårlig forretning.

Jeg håber, at det har givet dig mod på at kaste dig ud i affiliate branchen. Eller i hvert fald givet dig inspiration til at komme videre med dine egne projekter.

De bedste hilsner,

Sander

 

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

3 thoughts on “Case: Nyt affiliate site – første lead efter kun 25 dage og 8 timers arbejde

  1. 54 kroner på 20 dage, med en udgift på 45 kroner for dansk domain. Så er der også lige webhotel som koster penge. Da det ikke er alle som har råd til selv at hoste det på deres hjemme pc. Og ikke mindst strømregningen som også skal medtages, og arbejdstiden du har lagt i det.

    I det regnestykke vil du kunne have tjent mere på spørgeskemaer.

    Men det er da klart, hvis der så kommer 10-20 salg så begynder det at rykke.

  2. Tak Anders 🙂

    Der kommer desværre ikke nogen opfølgning på dette site, da det er solgt – og desværre alt for billigt, da det har udviklet sig rigtig fint.

    Dbh,
    Sander

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *