Årets første indkomstrapport – Januar 2016

jan16

Som noget nyt må jeg simpelthen lægge ud med at være taknemmelig i dette indlæg. Det regner, det er småkøligt, jeg er snottet, lidt ondt i nakken og en lurende hovedpine, som har ligget og forputtet sig stort set hele dagen. Der er masser at beklage sig over, og flere af disse ting har jeg også klaget over i dag.

Men i bund og grund er alt det jo ligegyldigt, når jeg kan sidde lunt og godt på min favorit pub med dæmpet musik og belysning med en iskold øl og kalde det her skribleri for mit arbejde. Det grå regnvejr ser ikke længere nær så slemt ud i skæret fra de levende lys i den rustikke vindueskarm.

Der bliver læst med

Tidligere i januar delte jeg en tanke om indkomstrapporterne her på bloggen, da jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortsætte med at skrive dem eller ej, da jeg ikke var sikker på, hvor meget du som læser får ud af dem.

Kort efter jeg havde udgivet det indlæg, fik jeg en række tilbagemeldinger, og 99% af dem ønsker, at de skal fortsætte, da de er motiverende og inspirerende at følge med i.

Så det har jeg selvfølgelig tænkt mig at gøre.

Dog kommer jeg nok til at skære lidt ind til benet, da tanken er, som du måske også har set her i januar måned, at jeg vil blogge om de mindre ting, der sker igennem måneden, løbende, i stedet for at koge det hele ned til et enkelt indlæg sidst på måneden.

Først og fremmest er det med til at skabe lidt liv her på siden, da du tiere vil kunne læse nyt fra mig, og ikke absolut skal vente til sidst på måneden for at høre nye livstegn. Derudover bliver indkomstrapporterne barberet ned til det, det i begyndelsen var tiltænkt at være – nemlig et gennemsigtigt indblik i en ung enkeltmandsvirksomheds økonomi og mit forhold til det at tjene penge online.

Så hvis du er en af dem, der gerne ser denne tradition videreført i det nye år, kan du tage det roligt. For jeg kommer til at fortsætte med dem her i 2016.

Tallene for januar måned

  • Sanderg.dk
    • Affiliate: 7.690 kroner
    • Total: 7.690 kroner
  • Konfirmandkant.dk
    • Affiliate: 1.295,89 kroner
    • Total: 1.295,89 kroner
  • Øvrig
    • Affiliate: 28,70 kroner
    • Total: 28,70 kroner
  • Tekster
    • Total: 3.085 kroner
  • Konsulenttimer
    • Total: 5.250 kroner
  • I alt
    • Affiliate: 9.014,59 kroner (-314,41 kroner)
    • Tekster: 3.085 kroner (-494,90 kroner)
    • Konsulenttimer: 5.250 kroner (+1.275 kroner)
      • I alt totalt: 17.349,59 kroner (+391,23 kroner)

0
0

1
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

3 thoughts on “Årets første indkomstrapport – Januar 2016

  1. Hey Sander – Super fedt at du holder indkomstrapporterne kørende. Det er min favoritlæsning her på siden og det giver blod på tanden.

    Hvordan kan man komme i kontakt med dig vedr skrivearbejde?

    Mvh Jakob

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *