Året der spurtede afsted – 2015

året2015

Året 2015 har for mig været et fantastisk år. For mange har det nok været et år fyldt med både opture og nedture, men for mig har nedturene været minimale, og opturene vejet mest.

Det mest logiske ville jo nok være at tage året måned for måned, men ligesom et tv show, vil det, hvis du har fulgt med på bloggen, blive forudsigeligt og endda måske kedeligt. Så jeg har egentlig bare tænkt mig at skrive lidt om nogle af de fantastiske ting, jeg har oplevet i kalenderåret 2015.

PS: I løbet af året har jeg for hver måned lavet en indkomstrapport. Hvis du gerne vil læse eller måske endda genlæse dem, har jeg listet dem til dig herunder:

Januar – Indkomst: 22.168 kroner
Februar – Indkomst: 28.664 kroner
Marts – Indkomst: 29.592 kroner
April – Indkomst:  11.306 kroner
Maj – Indkomst: 50.010 kroner – REKORD
Juni – Indkomst: 14.582 kroner
Juli – Indkomst: 16.640 kroner
August – Indkomst: 30.048 kroner
September – Indkomst: 19.561 kroner
Oktober – Indkomst: 11.463 kroner
November – Indkomst: 18.622 kroner
December – Indkomst: 16.958 kroner

Indkomst i alt i 2015 – 269.614 kroner

Rejser – Og den ambivalente følelse

Først og fremmest har jeg sat stor pris på de rejser, jeg har været på i løbet af hele sidste år. Selvom fire ture ud af landet ikke virker som særlig meget, er det meget for mig.

Jeg har været vant til at rejse en gang om året, og muligvis er der også faldet en køretur til grænsehandlen ind, men det vil jeg ikke kategorisere som en rejse. Ergo er det fedt at have forøget antallet med yderligere tre ture.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg sætter pris på sol, varme og swimmingpools. Mine i alt tre ferier til det græske øhav afspejler også den lille hemmelighed meget godt.

Det blev til små to en halv uges ferie på Kreta samt en uges tid på Rhodos, som var mit første besøg på den vindblæste ø, og jeg vil ikke afvise et gensyn.

På den fjerde flybillet stod der Belgien som destination, hvilket var den eneste storbytur i hele 2015. Og jeg kalder det bevist en tur og ikke en ferie, da jeg har svært ved at slappe af og koble fra i en storby på det niveau.

Selvfølgelig kan man finde ro på et hotelværelse, nyde en øl på en lokal bar osv. Men der er ikke den ro, som jeg finder på en liggestol ved en swimmingpool under en bagende sol. Og der smager en kold øl altså også godt, skal jeg hilse og sige.

Skal jeg til en storby, må der gerne være knald på, og så tager jeg det som en oplevelsestur. Men tager jeg ned sydpå, kan der snildt gå de mange første dage uden behov for at se så meget andet end hotellet.

Jeg har også fundet en anden side i mig selv i forbindelse med rejser, som egentlig er en af nedturene, når jeg tænker tilbage på år 2015.

For 2015 var året, hvor jeg udviklede en kraftigt voksende flyskræk.

Da jeg som lille og i starten af teenageårene skulle på den årlige 2-ugers familieferie til syden, var selve flyveturen en af højdepunkterne. Vi gav altid hinanden high-fives, da vi endelig sad i flyet, og undervejs hyggede vi os enormt med at spille kort, kigge på det bjergrige landskab igennem Europa, hvis vi ikke fløj om natten, hørte musik og generelt bare nød turen.

Men så fantastisk er det åbenbart ikke mere.

Jeg tror, det er en flyskræk, der er kommet i forbindelse med en angst, jeg har udviklet over de sidste par år pga. personlige oplevelser, som jeg ikke kommer dybere ind på.

For at skære det ud i pap har jeg det svært, hvis enten jeg eller en jeg stoler på og kender ikke har kontrol over en situation, i aflukkede eller begrænsede omgivelser. Fremmede passagerer i en bus eller et tog, chauffører eller piloter. Jeg bryder mig heller ikke om mørke. Eller uvisheden om andre mennesker.

Eksempelvis kan jeg til tider have svært ved bare at køre i bus. Er det mørkt, og er jeg enten den eneste, eller en ud af blot få passagerer i bussen, går min hjerne straks i gang med at skabe panikangst, hvilket blandt andet giver mig klaustrofobi og gør mig utryg/ængstelig.

Pludselig er chaufføren eller en af de andre passagerer voldspsykopat, massemorder, terrorist og mange andre skræklige former for karakterer, og jeg får skrevet den ene slutscene til livet efter den anden på en stille og rolig bustur fra Slagelse til Sorø.

Er jeg ude på åben gade midt om dagen, har jeg ingen problemer. Men lige så snart du sætter mig over for fremmede personer i aflukkede rum som en bus, et tog, et fly, en elevator etc., hvor min uvished automatisk sætter dem i en form for kontrol over situationen, er jeg på det, man vil kalde glatis.

Nej, det er ikke fedt. Og ja, det kan lyde plat og banalt, som det står her. Men for at vende tilbage til flyskrækken, tror jeg, at det stammer ud fra det. Og det har givet min lyst til oplevelser i udlandet et kæmpe hak.

Men jeg arbejder med det, og det bliver jeg ved med i 2016. Og selvom det fylder meget her, er det ikke noget, der fylder meget i min hverdag. Fordelt ud på et helt år har jeg fløjet otte gange, kørt i taxa en gang (hvis vi snakker i ædru tilstand) og kun været nødsaget til at tage bussen om aften meget få gange.

Og så til noget helt andet, jeg bestemt ikke er angst for – mere.

Det fantastiske liv som selvstændig – uden mange penge

2015 var også året, hvor jeg for alvor satsede på at blive min egen chef. Og efter de første 12 måneder kan jeg kun sige, at det er lykkedes mig.

Jeg fik mit CVR nummer tilbage i juni 2014 (kæft tiden går stærkt), og pr. 1/1-2015 gik jeg så i luften som fuldtids i mit eget firma, efter tre gode måneder hos Unisport i slutningen af 2014.

Under min prøvetid som elev hos Unisport var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive i 9-17 jobbet eller springe fra og give det med at have egen virksomhed et skud. Men set i bakspejlet var det den eneste rigtige beslutning, jeg kunne tage.

Man er ikke inderligt glad for sin nuværende jobsituation, hvis man glæder sig til, det bliver weekend. Man er ikke inderligt glad for sin nuværende jobsituation, hvis man foragter mandage.

Jeg var ikke inderligt glad. Så jeg skiftede båd, og hvor kliche det så end lyder, elsker jeg nu mine mandage, lige så meget som jeg elsker mine fredage.

Jeg har i den grad fundet min hylde, og selvom der til tider kan være perioder med mindre arbejde, besværlige kunder og kreative begrænsninger, er det stadig at foretrække frem for at begynde at hade mandagen igen.

Månedslønnen har også været svingende, men sjovt nok er der en sammenhæng imellem beløbet og antallet af arbejdstimer, jeg lægger for dagen.

Der har været måneder, hvor jeg er kommet op på den sjove side af både 30 og 50.000 kroner, mens der samtidig også har været måneder tæt på de 10.000 kroner, hvor jeg dog stadig står glad op hver morgen og kan få det hele til at hænge sammen.

Dermed ikke sagt, at penge ikke betyder noget. Jeg elsker penge, og jeg har gjort det lige siden, jeg for første gang spillede Matador-Junior, hvor jeg selvfølgelig også skulle være banken for at kunne side på dem.

Penge giver dig måske ikke absolut frihed, men det øger derimod markant dine muligheder og fjerner begrænsninger. Og jeg hader begrænsninger.

Hvilket gør det passende for mig at lave det, jeg laver. For der er ingen, der bestemmer over mig, og det har jeg det ret fint med.

Jeg kan feste på en tirsdag, som Rasmus Seebach synger.

Jeg kan være vågen hele natten, og stå op senere dagen derpå uden at melde det til nogen.

Jeg skal ikke spørge om fri til at gå til tandlægen.

Jeg skal ikke tage fri for at tage ud at rejse.

Jeg skal ikke ringe og melde mig syg.

Jeg kan knokle med det, jeg elsker, når jeg vil.

Jeg er ikke begrænset af en fast månedsløn.

Jeg er ikke begrænset af et job, hvor overarbejde ikke belønnes.

Jeg har et arbejde, hvor hver eneste time, ligegyldigt hvornår den bliver lagt, belønnes.

Jeg tjener penge til mig selv, og ikke en anden direktør/ejer.

Kort sagt elsker jeg min hylde.

Personlig udvikling på non-bullshit måden

En anden ting, jeg er gået en del op i, i den sidste halvdel af 2015, er personlig udvikling. Og ikke bare den klassiske med at spise sundere, droppe smøgerne (nemt som ikke-ryger) og træne mere, selvom det selvfølgelig er positive ting.

Det er mere mentalt og psykisk, jeg er kommet solidt ovenpå. Jeg er generelt langt mere positiv i dag, end jeg var for bare et par måneder siden. Jeg er mere kreativ. Jeg er rationel.

Jeg har lært hemmeligheden bag motivation.

Dig selv.

Hvis du vil have større overarme, bliver du overhalet er ham der tager i træningscentret, mens du læser om proteiner på nettet.

Hvis du vil i god form, bliver du overhalet af ham der løber, mens du leder efter de helt rigtige løbesko.

Hvis du vil tjene flere penge, bliver du overhalet af ham der arbejder, mens du er på ferie.

Hvis du vil have noget, bliver du overhalet af ham der kæmper for det, mens du ser motivationsvideoer på Youtube.

Hvis du vil noget, bliver du overhalet af ham der gør det, mens du tænker på det.

Og jeg ved ikke med dig, men jeg bryder mig ikke om at blive overhalet i konkurrencer.

Dermed ikke sagt, at jeg bare løber, træner, spiser sundt, arbejder og knokler. 24/7. Men jeg er glad for at have taget skridtet væk fra Youtube videoerne, selvhjælpsbøgerne og Go’ Morgen Danmarks sundhedsdukker.

De kan ikke hjælpe hverken mig eller dig, med at nå det du gerne vil.

Det kan vi kun selv.

Dog kan de give dig en god følelse i maven, hvilket også er derfor, de bliver ophøjet til guruer, eksperter og motivationskonger. Vi elsker den gode følelse i maven, og vi hygger os med den og varmer den, mens vi venter på næste omgang af Go’Morgen Danmark eller efterfølgeren til den første slankebog.

Nå, mere i den dur skal formodentlig nok komme i løbet af 2016 🙂

Mit sociale skulderklap til mig selv

Nu har jeg rundet rejserne, det arbejdsmæssige og min egen udvikling.

Her til sidst vil jeg gerne give en tak og et skulderklap.

En tak for den nære vennekreds, jeg har.

Og et skulderklap til mig selv, fordi jeg har været langt mere social i 2015 end nogensinde før. Og at spendere tid med mennesker jeg bryder mig godt om, er virkelig noget af det, der gør mig glad.

Rigtige venner er dem, du stadig lukker ind i dit hjem, selvom du ikke har ryddet eller vasket op.

Rigtige venner er dem, du impulsivt laver en aftale med, hvis du keder dig kl. 22.30 en onsdag aften.

Rigtige venner er dem, der får dig til at grine.

Rigtige venner er dem, du 100% kan være dig selv sammen med.

Jeg har en håndfuld rigtige venner, som jeg elsker, og som jeg ser frem til at bruge endnu mere tid sammen med i 2016.

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

One thought on “Året der spurtede afsted – 2015

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *