Det tog 7 år at købe en pakke rugbrød

hedelskov

I dag er det præcist 9 år og 160 dage siden, at jeg oprettede min bruger hos Namecheap.com og købte mit første domæne.

Shit det er vildt at tænke på.

Jeg lever af min computer i dag. Og det har gjort i omkring 2-2,5 år nu.

Jeg får tit spørgsmålet om, hvordan jeg kan tjene penge på nettet, hvordan man kommer til at kunne gøre samme osv.

Udefra set er det gået hurtigt med at skabe en online indtægt. Og det føles faktisk også sådan.

Men havde lige et tilløb på 7 år, eller små 2.500 dage, før jeg for alvor kunne bruge de der internet-dollars til at købe rugbrød, mælk og en bil på afbetaling.

I snit har jeg nok brugt to-tre timer om dagen på at lege/være/lære at blive internetgøgler, siden jeg startede. I perioder nok endda gevaldigt mere.

Om et halvt års tid vil det betyde, at jeg runder de magiske 10.000 timer, som Malcolm Gladwell siger, det tager at mestre noget.

Det fandme vildt at tænke på.

Når jeg har sat mig ned for at lære at spille på guitar, har jeg de 10.000 timer i hovedet. Jeg skal spille i de 10.000 timer for at blive rigtig god. Når jeg efter de to timer stadig ikke kan spille “Save Tonight” flydende og mine fingre gør ondt, smider jeg guitaren fra mig og tordner, at det sgu også kan være ligegyldigt. Hvem gider at have ondt i fingrene i 10.000 timer? Nej tak, jeg springer over..

Hvorfor lærer jeg nok aldrig at mestre strengene på guitaren?

Fordi jeg ikke hygger mig og har det sjovt, når jeg prøver at øve mig. Det gør ondt, det tager for lang tid, den stemmer ikke, og bla, bla, bla.

Hvorfor nærmer jeg mig med hastige skridt 10.000 timer i at skabe mig en online indkomst?

Fordi det er det bedste i verden. Jeg elsker penge, jeg elsker min computer. Kombinerer du to ting, der elsker hinanden, ender det ofte i hed elskov. Og hvem vil ikke gerne have hed elskov i 10.000 timer?

Når guitarspillet i samme metafor-stil mere minder om en lonely wanker, er der ingen tvivl om, hvilken af de to intereser der forlader banen som vinder.

Jeg tror, det er de færreste, der kan nå deres 10.000 timer inden for noget, de ikke brænder 100% for.

Når du har for travlt med at tælle dine timer, har du det ikke sjovt. Så er du en slave. En slave for guitaren. En slave for din arbejdsgiver. En slave for den eller det, der giver dig en præmie for din indsats.

Guitaren giver mig en præmie i form af at kunne spille sange, underholde ved lejrbålet (100 år siden jeg har siddet om sådan et by the way), og skrive mine egne melodier.

Arbejdsgiveren giver en præmie i form af løn, så du kan betale din husleje, få mad på bordet og købe gaver til dine nærmeste.

Præmien er fed. Hvem vil ikke gerne have penge eller kunne spille den fedeste spade? Jeg ville sgu gerne.

Men er det offer, du bringer til bordet, det værd?

Jeg synes det er pisse kedeligt at sidde og klinge på den guitar og være mega hamrende dårlig, få ondt i fingrene osv. Jeg vil gerne kunne spille guitar, men jeg har også bare indrømmet over for mig selv, at vejen til præmien ikke er sjov nok for mig.

Dem, der bliver gode til at spille guitar, er dem, der bliver fascineret, nysgerrig og begejstret den første gang, de bare så meget som kaster et blik på en guitar.

Første slag med plekteret.

Strengene klinger.

Du ved ikke, om det lyder godt eller dårligt, for det aner du ikke noget om endnu.

Men den siger en lyd.

Og det er den smukkeste lyd, du nogensinde har hørt.

Når du sidder med guitaren, er du i zonen. du drømmer dig væk. du ryger ind i en bobbel, hvor alt omkring en er fuldstændig ligegyldigt. Bare du har din guitar.

Der går hurtigt både to, tre og fire timer. Tiden flyver af sted. Minutterne triller derudaf. Ja, faktisk gider du slet ikke anerkende uret. Hvad skal du bruge det til?

Når du går i seng, tænker du på guitaren. Du tænker på D-dur akkorden, du lærte at tage i dag, og hvor fedt det kommer til at lyde, når du får sat den sammen med de to øvrige akkorder, som du skal øve dig på i morgen.

Du ville gerne have øvet videre, men der er kun fire timer til, at alarmen ringer, og du skal op.

Næste morgen skovler du morgenmaden i dig samtidig med, at du får børstet tænder og drukket kaffen, så du lige frigører fem minutter til at klinge lidt mere D-dur på din guitar. De fem minutter bliver naturligvis til ti, så du kun lige når bussen, selvom du løber.

Computeren har, lige så længe jeg kan huske, været min “guitar”. Lige fra vi fik vores allerførste computer med internet i hjemmet, da jeg var 10-11 år, til jeg købte min egen bærbare HP computer i Bilka for 8000 af mine konfirmationskroner, til lige netop nu, hvor jeg sidder og skriver dette.

Selvom jeg måske har siddet og brugt 2-3 timer om dagen på at lege wannabe-online-entreprenør fra jeg var 13-14 år, har jeg nok brugt samme mængde timer på at spille computerspil, hvis ikke mere. Og det er nok allerede fra et par år før håbet om at tjene penge via min computer tændte i mig.

Da jeg gik i folkeskole kunne jeg snildt sidde oppe til klokken 03 om natten, fordi jeg bare lige skulle læse en enkelt forumtråd mere om at tjene penge på at sælge domænenavne, eller fordi jeg absolut skulle vinde Wimbledon i Virtua Tennis 4. Tabte jeg, kunne jeg naturligvis ikke lukket spillet. Jeg skulle vinde.

Den fascination, den glæde og det sjov, jeg har haft ved at sidde ved min computer, vil jeg ikke være foruden. 

Det har været en leg at nå de 10.000 timer. Og det er endda først her i dette øjeblik, jeg har tænkt over, hvor mange timer jeg egentlig må ha’ siddet og prøvet at få de der online dollars til at fungere.

Egentlig er jeg ret ligeglad med de 10.000 timer.

Er man færdig med at mestre noget, når man har nået dem?

Nej, vel?

Jeg kunne ikke forestille mig en tilværelse uden en computer. Jo, enkelte gange når jeg over en halv flaske rødvin med en kammerat snakker om minimalisme, backpacker rejser og zen-tilværelsen. Men det er også det.

Ligesom min bror nok heller ikke kan forestille sig et liv uden musik.

Eller min søster forestille sig et liv uden dans eller gymnastik.

Hvad sætter uret i stå for dig?

Hvad holder dig vågen om natten?

Hvad får dig for sent ud af døren om morgenen?

Hvad er din “guitar”?

Hvad er din “computer”?

Hvad har du allerede nu brugt tusindevis af timer på igennem din tilværelse, uden du måske har lagt mærke til antallet, fordi du bare har hygget dig og haft det sjovt?

Og hvis du ikke allerede nu drømmer om at kunne leve af det – hvorfor så ikke? 

Gå efter den hede elskov i dit liv – og ikke en lonely wanker.

Gå efter at være fri – og ikke en slave.

Gå efter at have det sjovt – ikke at tælle timer.

0
0

0
0
0

Sander

Hej! Mit navn er Sander Grønlund, og her på siden blogger jeg hovedsagligt om det at skabe en online indkomst. Hver måned udgiver jeg månedsrapporter med min indtægt, så du kan følge med i og lade dig inspirere af at se mine tal - 100% uden filter.

One thought on “Det tog 7 år at købe en pakke rugbrød

  1. Godt skrevet!

    De sidste spørgsmål som du formulerede, kan være glimrende som inspiration og vejledning til, hvad man i virkeligheden bør beskæftige sit liv med – til dem der måtte tvivle.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *